DSE Messe Aalborg 2017

Den 11. og 12. oktober byder De Studerendes Erhvervskontakt igen velkommen til Jyllands største ingeniørmesse. Her står OVER 70 relevante ingeniørvirksomheder og flere spændende studenterorganisationer, klar til en snak omkring, hvad de har at byde på. Derudover vil nogle af virksomhederne holde foredrag, hvor der vil være mulighed for at få et mere detaljeret indblik i de forskellige virksomheders arbejdsgange.

For at forberede dig bedst muligt til mødet med dine fremtidige kolleger på messen, kan du tilmelde dig vore pre-messe event MesseKlar Seminar den 5. oktober, klokken 17:00-20:00. Til eventet vil både Jesper Bergstrøm og Dorte Møller Madsen holde et oplæg. Jesper er ekspert i kropssprog og hvordan man bedst præsentere sig selv bedst. Dorthe er digital strateg og ekspert i brugen af LinkedIn. Læs mere HER.

 

Har du lyst til at deltage og kommer du ikke fra Aalborg, så er der stadig håb forude. DSE sørger for transport fra en række byer, læs mere HER.

Messen er åben begge dage fra kl. 10:00 til 16:00 – så tag fat i dine studiekammerater og kom forbi og mød nogle forskellige virksomheder.

 

Vi ser frem til at se jer!