At være frivillig i De Studerendes Erhvervskontakt

Kunne du tænke dig at udvide dit netværk og udvikle dine kompetencer indenfor kommunikation, planlægning, ledelse, markedsføring og samarbejde, så er De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) måske noget for dig! 

DSE er en frivillig studenterorganisation med afdelinger i Lyngby, Ballerup og Aalborg. Vi udvikler hvert år tre produkter: Pejling, Fokusaften (Aalborg og Lyngby) og Messe (Aalborg og Lyngby).

Udover produkterne prioriterer vi det sociale sammenhold i foreningen utroligt højt. Det er både i form af sociale arrangementer og fester, men også den hyggelige stemning der er på kontoret til hverdag. På den måde opbygges en masse venskaber på tværs af årgange og studieretninger, som kan styrke ens fremtidige netværk.

I DSE er vi altid interesserede i at høre fra studerende som kunne tænke sig at være frivillige i foreningen. Vi søger hovedsageligt studerende indenfor de Teknisk-, Naturvidenskabelige- og Sundhedsfaglige fakulteter, men mener du, at du har noget relevant at tilbyde DSE, så er vi naturligvis meget interesserede i at høre fra dig.

Vi hverver løbende nye medlemmer og du er naturligvis mere end velkommen til at deltage i DSE’s infoaftener, hvor du kan høre mere om foreningen, samt stille uddybende spørgsmål hvis der er specifikke områder du ønsker at høre mere om. Derudover kan du møde os, når vi i forbindelse med Pejling, Fokusaften og Messe kommer rundt og besøger grupperum og kantiner.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på henholdsvis [email protected] eller [email protected], hvis du kunne tænke dig at høre mere om at være medlem af DSE eller har andre spørgsmål.

Se nogle af de fede ting vi laver: