Close

DSE Messe Lyngby

Mød spændende ingeniørvirksomheder og andre ingeniørstuderende på DSE Messen i Lyngby. Hør om job- og karrieremuligheder. Find praktikplads eller job. Udvid dit netværk.

Læs mere
Virksomheder

Mød ingeniørvirksomheder, der kan blive dine kommende arbejdspladser. Hør inspirerende virksomhedspræsentationer. Få faglig sparring og inspiration til jobsøgning.

Læs mere
DSE Messe fordele

Find stillinger i vores jobbank og få input til dit CV. Få taget et professionelt billede til dit CV og/eller din LinkedIn-profil. Besøg iværksætterstanden, hvor du kan få gode råd.  

Læs mere

DSE Messe Lyngby er Danmarks største job- og karrieremesse, hvor du kan møde relevante virksomheder og få en konkret snak om job- og karrieremuligheder. Skab kontakt til potentielle arbejdspladser og bevar virksomhedskontakten under og efter studiet. Det letter vejen til det første faste job.

Hvorfor tage på jobmesse?
  • Du vil møde relevante virksomheder for ingeniører.

  • Du kan få en konkret snak om job- og karrieremuligheder. 

  • Du kan høre om fremtidens job og efterspurgte kompetencer.

  • Du vil sikkert få information om virksomheder og job, du ikke har hørt om før. 

  • Du kan blive klogere på, hvor der er gode jobmuligheder.

  • Måske får du øjnene op for alternative jobmuligheder. 


Skab virksomhedskontakt på DTU i Lyngby

DSE Messens hovedformål er at give dig som ingeniørstuderende mulighed for at skabe kontakt til virksomheder, der kunne blive dine kommende arbejdspladser. DSE Messe Lyngby foregår på DTU med omkring 10.000 studerende og nyuddannede. Over 150 virksomheder, ca. 10 organisationer og omkring 3 startup-virksomheder kommer.

Mange af virksomhederne har deres rekrutteringsansvarlige med på messen. Er du på jagt efter dit første job, kan du med fordel forsøge at få en snak med en eller flere af disse ’headhuntere’.

Du kan forhøre dig om, hvad det er, de efterspørger her og nu og lidt ud i fremtiden. Spørg efter hvilke konkrete faglige kompetencer de har behov for, så du kan tilpasse dit studie (eller ansøgning) efter det. Skab virksomhedskontakten på messen og bevar kontakten.

Forbered dig inden du tager på messe

Husk at en jobmesse er en messe, hvor mange af de fremmødte virksomheder leder efter dygtige kandidater til fremtidige eller ledige job. De vil spørge ind til, hvad du kan. Forbereder du dig grundigt inden messen, vil du helt sikkert få et større udbytte. Øv dig derfor foran spejlet eller sammen med en ven eller veninde. Vær skarp, skær det overflødige fra.

Du kan med fordel medbringe dit CV, visitkort eller måske noget nyt, så du adskiller dig fra mængden. Du kan også spørge om at skabe forbindelse på LinkedIn. 

Der er mange andre studerende, så vær hurtig med at få kontaktet de virksomheder, som du vil have en snak med. Følg op på aftaler lige efter messen. Du skal være den aktive part.

Før messen arrangerer DSE eventet Jobkonference. Her bliver du forberedt på at møde virksomhederne og du får konkrete værktøjer der gør dig i stand til at præsentere dig professionelt. Se vores messekatalog for yderligere information omkring Jobkonferencen. 

Virksomhedspræsentationer og jobinterviews

På messen bliver der holdt forskellige virksomhedspræsentationer, der kan inspirere og måske give svar på faglige spørgsmål. Det er efterfølgende muligt at have en samtale med oplægsholdere og måske endda lave små jobinterviews med andre virksomheder og organisationer, der er mødt op.

Der vil på messen være mulighed for networking i højeste gear. Du kan netværke og skabe erhvervskontakt til ingeniørfirmaer, der arbejder inden for dit fagområde.

Praktikplads, studiejob, speciale eller arbejde

Alt afhængig af hvor du er i dit studieforløb, kan du måske finde en praktikplads, et studiejob eller dit første faste job eller få inspiration til, hvor du også kan søge job. Du kan måske finde virksomheden, som du skal skrive dit speciale sammen med.

Du kan desuden tage et kig i vores jobbank, få gratis sparring på dit CV og få taget et professionelt billede af dig selv til dit CV og LinkedIn-profil.

Startup-stand for iværksætterspirer

Har du en fantastisk idé eller koncept, som du gerne vil have feedback på, kan du på startup-standen få masser af tips og gode råd. Har du ikke selv en idé, kan du snakke med andre, der har gode idéer og måske komme med i en gruppe, hvor du kan bidrage med dine kompetencer.

Events

På DTU i Lyngby og Ballerup vil der før messen være forskellige events. DSE vil fortælle om messen, uddele messekataloger, merchandise, let mad og søde sager. På messen kan du deltage i forskellige konkurrencer ved DSE-standene.

Deltag også i Jobkonferencen, hvor du kan få konkrete værktøjer der forbereder dig på mødet med virksomheden og hvordan du bedst præsenterer dig. 

Transport

DSE tilbyder gratis kørsel til DSE Messe Lyngby. For studerende på DTU Ballerup Campus vil der være shuttle-busser, der kører mellem DTU Ballerup og DTU Lyngby. Tilmelding denne shuttle-bus er ikke nødvendig.
Der vil også være kørsel til DSE Messe Lyngby fra andre universiteter i Danmark. Tilmeldig til denne er nødvendig.


Tilmeld dig her!
DSE-stande

DSE har forskellige stande på messen, for eksempel en infostand, en Pejling-stand og en evalueringsstand plus et caféområde, hvor du kan nyde en kop kaffe med kagen fra evalueringsstanden. Har du spørgsmål, så hjælper vi dig meget gerne.


Virksomheder

På DSE Messe Lyngby kan du møde mange store og/eller kendte virksomheder inden for vidt forskellige fagområder. Du kan også møde mindre kendte virksomheder, der arbejder med spændende ingeniøropgaver i både Danmark og uden for Danmarks grænser.

Læs om alle de deltagende virksomheder i messekataloget.


Virksomhedspræsentationer

Hør spændende virksomhedspræsentationer og få indsigt i, hvad virksomhederne laver. Deltag i den gode snak med virksomhederne efter præsentationen. Snakken kan måske åbne op for en længere og uddybende dialog efter messen.

Messekatalog

Du kan få vores messekatalog på vores stande rundt om på universitetsområdet en måned før messen og når DSE kommer rundt til events. I messekataloget kan du se hvilke virksomheder, der deltager. Du kan læse mere om messen, virksomheder og events, og udvælge dét, der er mest interessant for dig.

Læs det her!
Pejling

Har du set Pejling? Pejling er vores rigtig gode virksomhedshåndbog til ingeniørstuderende. Her finder du svar på en række typiske spørgsmål og brugbare guides til at skrive en god ansøgning og CV. Der er også relevant information om forskellige virksomheder.

Afholdte og kommende messer

Følg linkene nedenfor for at læse mere om den næste messe der afholdes og tidligere afholdte messer.

DSE Messe Lyngby 2019

Kom med til Danmarks største job- og karrieremesse! Dato: 10. og 11. april 2019 Tid: 10:00 – 16:00 Sted: DTU Bygning 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby Dette er din chance for ...

DSE Messe Lyngby 2018

160 karrieremuligheder på to dage HVORNÅR: onsdag d. 21/3  &  torsdag d. 22/3 kl. 10-16 HVOR: Danmarks Tekniske Universitet, bygning 101, 2800 Kgs. Lyngby   DSE organiserer hvert forår Danmarks største job- og karrieremesse på DTU i Lyngby med ...

DSE Messe Lyngby 2017

160 karrieremuligheder på to dage HVORNÅR: onsdag d. 5/4  &  torsdag d. 6/4 kl. 10-16 HVOR: Danmarks Tekniske Universitet, bygning 101, 2800 Kgs. Lyngby   DSE organiserer hvert forår Danmarks største job- og karrieremesse på DTU i Lyngby med hele ...