I DSE er vi altid interesserede i at høre fra andre studerende, som kunne tænke sig at være frivillige i foreningen. Vi søger især studerende fra ingeniøruddannelserne på DTU og AAU.
Har du lyst til at påtage dig ansvar og få praktisk erfaring? Læs mere her.
Som medlem kan du udvikle dine personlige og faglige kompetencer inden for projektledelse, IT-udvikling, økonomistyring, grafisk design, salg, kommunikation, planlægning, ledelse, markedsføring og samarbejde. Via det frivillige arbejde gør du en stor forskel for andre studerende, og du får styrket dit CV.
Du får desuden kontakt til forskellige virksomheder og gode muligheder for at få et stærkt og bredt netværk. Hvis du har lyst til at påtage dig ansvar og få praktisk erfaring med opgaver, som normalt er forbeholdt færdiguddannede, så giver DSE dig muligheden!
I DSE prioriterer vi det sociale sammenhold meget højt. Det styrker de indbyrdes relationer og samarbejdet om de forskellige opgaver. Vi har mange sociale arrangementer og fester. Vi dyrker fællesskabet og den hyggelige stemning på kontoret. På den måde opbygger vi venskaber på tværs af årgange og studieretninger, som styrker alles fremtidige netværk.
Vi etablerer og fastholder kontakter til erhvervslivet
De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) har eksisteret siden 1989. DSE er en frivillig non-profit studenterforening, der har to afdelinger, DSE Aalborg og DSE Lyngby. DSE Lyngby har kontor i Lyngby og Ballerup, mens DSE Aalborg har kontor i Aalborg. DSE er en forening med en flad organisationsstruktur, hvilket giver medlemmerne stor mulighed for at påvirke de forskellige beslutninger.
Hovedformålet er at etablere og fastholde kontakter til erhvervslivet til gavn for alle ingeniørstuderende. Vi ønsker at sætte de studerende i kontakt med erhvervslivet og styrke den enkelte studerendes job- og karrieremuligheder. Som medlem kan du være med til at bringe de studerende og erhvervslivet tættere på hinanden.
Har du brug for at vide mere om DSE og hvad det indebærer at blive frivillig i en professionel studenterorganisation, kan du nemt få fat i os. Du kan kontakte os på følgende måder:
1. Kom forbi et af vores kontorer og hør mere om dét at være medlem i DSE.
2. Kontakt os på [email protected] eller [email protected]
3. Kom til vores infoaftener, hvor du kan høre mere om DSE og stille spørgsmål.
4. Mød os i forbindelse med Pejling, Fokusaften og DSE Messe.
Vi fortæller, hvornår der er infoaftener på vores Facebook-sider, “DSE Lyngby” og “DSE Aalborg”.
Aalborg Universitet
Fibigerstræde 15,
1. sal, lokale 2.209
9220 Aalborg
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1, bygning 101E,
1. sal tv, lokale 120B
2800 Kongens Lyngby
Danmarks Tekniske Universitet
Lautrupvang 15C,
D2.82, 1. sal
2750 Ballerup
Copyright De Studerendes Erhvervskontakt 2018. All rights reserved. - CVR: 14686002