Close

Afprøv forskellige karriere­muligheder på kort tid

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Interview: Et toårigt graduate-program kan give smagsprøver på, hvad man senere kan komme til at arbejde med. Men det kan også være et hårdt nomadeliv.

Laurids Dall sætter pris på, at den enkelte ­graduate har stor indflydelse på valget af de tre afdelinger, som indgår i det toårige turnus­program. Foto: Jakob Fynsk, Energinet.

Hvis du ikke er bange for at give den gas, hvis du ikke frygter stejle ­indlæringskurver, og hvis du har brug for at blive klogere på forskellige karrieremuligheder, kan et graduate-program være vejen. Her fortæller Laurids Dall, der er nyuddannet civilingeniør i energiteknologi fra Aalborg Universitet, om sine erfaringer som graduate i Energinet.

Hvad fik dig til at søge en ­stilling som graduate?
“Da jeg var færdig på universitetet, vidste jeg faktisk ikke ret meget om, hvad det ville sige at arbejde som ingeniør. Når man har læst på universitetet i fem år, har man en god fornemmelse for den akademiske side af sagen. Men hvad der egentlig foregår ude i virkeligheden, det havde jeg ikke den store idé om. Derfor var et graduate-program lige mig, fordi jeg her ville få mulighed for at prøve flere forskellige arbejdsområder og funktioner af.”

  • Energinet er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
  • Virksomheden blev etableret i 2005 på baggrund af en fusion mellem Eltra, Elkraft System, Elkraft Transmission og Gastra.
  • Energinet er en såkaldt Transmission System Operator (TSO), dvs. at Energinet har ansvaret for at drive de overordnede transmissionssystemer i Danmark inden for el og gas – med andre ord energiens motorveje.
  • Energinet beskæftiger cirka 1.000 medarbejdere og kontorer i Erritsø og Ballerup.

Hvordan er dit graduate-­forløb tilrettelagt?
“Som graduate hos Energinet indgår man i et toårigt program, hvor man er på turnus i tre forskellige afdelinger – otte måneder hvert sted. Hvor man kommer hen, har den enkelte stor indflydelse på.

I mit første forløb var jeg i en afdeling, der beskæftiger sig med større luftlednings- og kabelanlæg. Klassisk ingeniørarbejde, kan man sige, meget praktisk og hands on i modsætning til min studietid. Her bliver projekter eksekveret, man får bygget noget, man tester og følger op på kvaliteten. Man er bygherre og projektleder og får tingene til at ske i virkeligheden sammen med entreprenører og leverandører.

Lige nu er jeg i netplanlægnings-afdelingen, hvor man udfører det analysearbejde, der går forud for beslutninger om for eksempel et nyt, stort luftledningsanlæg. Det læner sig i langt højere grad op af det mere akademiske og teoretiske, som jeg kender fra studiet.

Hvor jeg skal tilbringe mit tredje og sidste forløb, er jeg i gang med at finde ud af. Lige nu overvejer jeg, om jeg skal vælge en it-afdeling – til trods for, at jeg er stærk­strømsingeniør. Og det er ikke, fordi jeg overvejer at skifte spor, men som verden ser ud med digitalisering, machine learning og robotteknologier, er det en chance for mig at snuse til et område, som kommer til at gennemsyre alle brancher i fremtiden. Jeg tænker, at det vil styrke mig og min karriere ud over, at det er en spændende læring.”

Hvad betyder det for dig, at du har en mentor i virksomheden?
“Det har jeg stor glæde af. Mentoren har tavshedspligt, så man kan trygt snakke om både trivsel og karriereovervejelse – også om muligheder efter graduateforløbet.”

Er det hårdt hele tiden at ­skifte ­arbejdsområde?
“På det personlige plan synes jeg ikke, det er hårdt. Jeg ser mig selv som en meget åben person, der har nemt ved at komme i snak med nye kolleger. Men jeg tænker, at det ikke vil være lige nemt for alle at skifte kolleger så tit.

Rent arbejdsmæssigt kan det være en udfordring at skifte arbejdsområde hver ottende måned – eller lige, når man er nået til et tidspunkt, hvor man føler, at man endelig begynder at være lidt inde i stoffet og kan bidrage. Og lige dér skal man flytte sig og begynde forfra i en ny afdeling. Det skal man kunne acceptere og tackle. Men alle ved jo, at man er der for at lære – og det er okay, at man ikke er hjemme i stoffet, så længe man bidrager så godt, man kan, og knokler på. Men man skal også leve med, at man ikke bliver 100-meter mester i noget som helst i begyndelsen.”

Hvad er den største fordel ved et graduate-forløb?
“Det er helt klart en kolossal fordel, at man kan prøve sig selv af i forskellige jobsituationer. Hvis man som nyuddannet får et fast job som ingeniør, kan man have alle mulige forventninger til, hvordan det vil være, og måske viser virkeligheden sig at være en anden. Så er det virkelig omkostningsfuldt at skulle finde et andet arbejde.

I et graduate-forløb er det hele tilrettelagt, så man kommer rundt og prøver forskellige områder af. For mig har det været meget medvirkende til, at jeg har kunnet afklare med mig selv, om jeg er specialisttypen, der helst vil dyrke min kernefaglighed, eller om jeg mere er til projektledelse med mange bolde i luften – altså en facilitator for fagligheden i stedet for specialisten. Det vidste jeg overhovedet ikke, inden jeg startede i Energinet. Jeg vil ikke sige, at jeg er 100 pct. afklaret om det, men jeg er blevet meget klogere på mig selv og har lagt en lille karriereplan. Det havde jeg ikke kunnet gøre uden et graduate-program.

Jeg ved nu, at jeg i de første år af min karriere vil dyrke min kernefaglighed og specialisere mig så godt, jeg kan, inden for mit virke som stærkstrømsingeniør. Men på sigt vil jeg helt bestemt åbne op for et job som projektleder eller leder i det hele taget. For jeg ved nemlig også, at jeg trives i en koordinerende rolle med kontakt til mange mennesker og med mange bolde i luften.”