Close

Bliv klogere på dig selv, så du kan sætte retning på din karriere

Nogle ved præcis, hvad de gerne vil arbejde med, når de er færdige med studierne. Andre må igennem en masse overvejelser om, hvilket job der er det rette for dem. DTU’s Karrierecenter giver gode råd til at sætte retning på overvejelserne.

I en travl hverdag kan det være svært at reservere tid til aktivt at tænke over vigtige valg af praktik eller eksamensprojekter. Derfor gælder det om at udnytte ledige tidslommer, som for eksempel om morgenen, når man er på vej til universitetet, anbefaler karriererådgiver Gitte Gladding fra DTU. Privatfoto.

Hvis du kan se en ende på din studietid, men det slet ikke er klart for dig, hvad alle de timer med næsen i bøgerne og al den lærdom, du har tilegnet, skal bruges til, er du ikke den eneste.

“Jeg møder rigtig mange, der ikke ved, hvad de vil, og hvad de kan. Ofte kommer de sent i gang med at gøre noget ved de spørgsmål, selv om de kan forekomme ret centrale. Men de står måske og skal i gang med deres bachelor- eller kandidatprojekt eller søge en praktikplads, og det har så førsteprioritet og optager tiden. Desuden kan opgaven også være lidt stor og uoverskuelig,” fortæller Gitte Gladding fra DTU’s Karrierecenter.

Senere bliver det ikke lettere af, at nogle nyuddannede har sværere ved at lande det første job, end de havde forestillet sig.

“Vi hører så meget om, at der er ingeniørmangel, og derfor forventer mange måske, at de da får et job, lige når de er færdige. Og det gør mange også, men slet ikke alle. Nogle kan få en afmægtighedsfølelse, når alle de jobs, de kigger på, kræver mindst fem eller ti års erfaring. Og så opstår spørgsmålet: Hvad vil jeg, og hvad kan jeg egentlig? Men alle skal nu nok få et job, selv om der godt kan gå noget tid,” siger hun.

Find dine energikilder

Når de studerende snakker med Gitte Gladding, vender hun ofte spørgsmålet om.

”Jeg plejer at spørge: Hvad har du kunnet lide at arbejde med undervejs i dit studie? Her tager jeg som regel ­udgangspunkt i projekter, opgaver ­eller kurser. Hvad fik du energi af? Hvad var sjovt og nemt?” spørger hun.

Det er vigtigt, at man kan se sig selv i jobbet.

”Derfor er det også afgørende at gøre sig klart, hvilket arbejdsliv man gerne vil have. Jeg spørger derfor også: Hvorfor vil du arbejde? Hvad betyder en karriere for dig? Har du nogle karriereforbilleder og hvorfor lige præcis dem?” fortæller Gitte Gladding.

For at sætte retning på drømme og ambitioner kræver det også, at man bliver klogere på sig selv.

En fornemmelse for ­arbejds­markedet hjælper dig til at sætte retning

  • Gå på opdagelse i jobannoncer – også selv om du ikke er jobsøgende. Find ud af, hvad en med din profil kan arbejde med. Det kan være i DTU’s Jobbank, på Jobfinder eller Jobindex, LinkedIn eller alumnenetværket.
  • Gør en indsats for at få et studiejob, og gerne hvor det er muligt at lave et projekt i en virksomhed.
  • Skab kontakt til en virksomhed med henblik på et praktikophold i løbet af en sommerferie.
  • Besøg alle events med virksomheder og alle ingeniørmesserne, hvor du kan møde interessante virksomheder. Her kan du prøve dig selv af og tjekke, hvilke virksomheder, der kunne være interessante at arbejde for.

”For eksempel er det gavnligt at blive bevidst om, hvilke værdier man prioriterer. Det spørgsmål kan man ofte også besvare med de værdier, man ikke har. Man kan prøve at indkredse, hvad man helt sikkert ikke vil gå på kompromis med. For eksempel kan det være, at man ikke vil arbejde om aftenen, fordi man vil prioritere sit familieliv, eller det kan være, at man ikke vil arbejde for en virksomhed, der ikke er meget miljøbevidst. De fleste er faktisk ret gode til at sætte ord på, når de først kommer i gang,” fortæller karriererådgiveren.

Det er også vigtigt at blive klar over sine præferencer. Vil man for eksempel helst arbejde alene, som del af et team, men med sine egne opgaver, eller er man den mere udadvendte type, der foretrækker et tæt samarbejde med teamet?

”Endelig skal man få hold på sine styrker. Er det drift, præcision og optimeringsarbejde, eller er man til det udviklende og idégenererende? Her er det godt at få input fra studiekammerater, undervisere og venner, for man kan godt selv være lidt blind i forhold til, hvor man har sin force. Måske kan man bruge en studiekammerat til at stille de rigtige spørgsmål,” fortæller Gitte Gladding.

Hun anbefaler at sætte tid af til dette arbejde og huske at starte i god tid, ­inden man skal træffe de afgørende valg, for eksempel i forhold til praktik eller eksamensprojekter. Så kan de fungere som afgørende trædesten til det første job.

”Men husk også, at det at sætte retning ikke er en pil, der går lige ud gennem hele livet. Man skal løbende mærke efter og se lidt bort fra andres ambitioner og ønsker og spørge sig selv: Hvad er mine ambitioner, hvad vil jeg gerne?” siger hun.