Dansk arbejdspladskultur kan være en udfordring for udlændinge

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Hvorfor kan en kineser blive ­hunderæd, når chefen kigger ham i øjnene? Og hvorfor kan en udlænding have svært ved at indrømme, at han ikke kan nå sin deadline? Den amerikanske journalist og blogger Kay Xander Mellish guider gennem de store kulturkløfter på danske arbejdspladser.

Kay Xander Mellish, amerikansk ­journalist, podcaster og blogger. Læs mere om Kay Xander Mellish på www.kayxandermellish.com. Privatfoto.

Som udlænding i Danmark kan det være svært at gennemskue de uskrevne regler, der findes på alle arbejdspladser. Og hvis man ikke er vant til uhøjtidelige chefer, selvironi, sarkasme og en villighed til at indrømme fejl, kan det være svært at gebærde sig.

Den amerikanske journalist, podcaster og blogger Kay Xander Mellish ved, hvad hun taler om. Hun har boet i Danmark i over ti år og arbejdet for blandt andet Danske Bank og Carlsberg. I 2018 udgav hun bogen ‘How To Work In Denmark’, hvor hun har samlet sine egne og andre udlændinges erfaringer fra danske arbejdspladser.

Er der særlige situationer, hvor udlændinge risikerer at komme i clinch med dansk kultur?
Udlændinge kan nemt træde ved siden af uden at vide det. For eksempel vil mange udlændinge gøre sig store anstrengelser for ‘ikke at tabe ansigt’. Det er mest udtalt, når tingene ikke går, som de skal. En udlænding kan for eksempel have rigtig svært ved at sige: ‘Jeg kan desværre ikke nå at få opgaven færdig til på fredag, men jeg kan nok nå det til tirsdag’. Den stakkels medarbejder har måske haft problemer længe, men har været bange for at spørge, fordi det i hans verden er det samme som at tabe ansigt. Og så opstår problemerne, når opgaven skal afleveres. Chefen forventede, at alt var i orden, fordi der ikke havde været spørgsmål undervejs. I Danmark forventer man, at man spørger. Det kan faktisk være med til at styrke troværdigheden, hvis man engang imellem erkender, at man ikke er perfekt, eller at der er noget, man ikke ved. Det kan være svært for udlændinge, der har brugt hele livet på at arbejde med deres fejlbarlighed. Så et af mine vigtigste råd til udlændinge er: Sig til, vær åben og spørg, hvis der er et problem. Det er helt okay. Det er derimod ikke okay at tale udenom eller at lyve.

Hvor er der problemer i forhold til chefen?
Forholdet til chefen kan være en stor udfordring. I de fleste andre lande end Danmark forventes det, at han er kaptajnen på skibet, som bestemmer alt. Det er en person, man skal se op til. Det er klart defineret, hvad der er medarbejderens ansvar, og chefen udstikker ordrer. Sådan er det ikke helt i Danmark. Her får man en opgave, og så er det op til medarbejderen at finde ud af, hvordan man løser den.

Jeg snakkede med en kinesisk kvinde, som fortalte mig om en af hendes store vanskeligheder. Fra Kina var hun vant til, at chefen ikke kigger én i øjnene, med mindre der er store problemer. Hvis man har øjenkontakt med chefen, er det meget alvorligt, og man er måske tæt på at blive fyret. Her i Danmark kiggede chefen hende i øjnene hele tiden.

‘How to Work in Denmark: Tips on Finding a Job, ­Succeeding at Work, and ­Understanding your Danish boss’ af Kay Xander Mellish. Som fysisk bog: fra 125 kr. Som e-bog: fra 78 kr.

Hvordan har udlændinge det med den danske mødekultur?
På møder i Danmark diskuterer man løsninger, og man forventer, at alle bidrager, også selv om man ikke giver chefen ret hver gang. I mange lande må man ikke sige chefen imod. Man er bange for at få chefen til at fremstå i et dårligt lys. I Danmark skal man kende sin chef – for nogle chefer bryder sig knap så meget om at blive modsagt, men for de fleste er det naturligt. Lige siden folkeskolen har danskerne lært at være kritiske. Det er kun fint at være dygtigere end læreren. Sådan er det ikke i udlandet. Omvendt kan nogle danskere tro, at de virker superkloge, hvis de på mødet går i rette med chefen om en petitesse. Det kan udlændinge have svært ved at klare.

Hvordan lærer man at forstå dansk humor?
Man kan prøve at følge med i vittighedstegninger i aviserne, men det er supersvært. Humoren er tit indforstået og handler ofte om at gøre grin med sig selv. Tag bare et eksempel som tegneseriefiguren i Normals forretninger. Figuren hedder Unik og er officielt talsmand for butikken. Han siger i en taleboble: ”Jeg handler ikke her. Jeg er Unik.”. Det er meget subtilt og selvironisk.

Der er også meget sarkasme, som er svær at forstå. For eksempel var jeg engang i et møde, hvor en af deltagerne rejste sig op for at tilslutte sin computer, og i det samme kom hun til at støde hovedet ind i en loftsbjælke. Der blev lige stille – så sagde en af de andre. ‘Der er ikke sket noget. Der er alligevel ikke så meget derinde’. De grinede alle sammen. Hun var heldigvis dansk og syntes også, at det var sjovt. Det ville mange udlændinge nok ikke.

Det kan være nyttigt at vide, at hvis en dansker laver sjov med en kollega, er det sikkert et forsøg på at grine med vedkommende, og ikke grine ad vedkommende.

Er der noget befriende ved at være på en dansk arbejdsplads?
På en dansk arbejdsplads har man meget større selvstændighed end for eksempel i Kina eller USA. Man får også meget mere ansvar. Man disponerer over sin egen tid og får ikke instruktioner fra andre hele tiden.

I USA er man også evigt bange for at blive sagsøgt, så man skriver alting ned. I Danmark stoler man meget mere på hinanden, og derfor er det så vigtigt at være troværdig – og for eksempel være ærlig om, hvordan ens projekter skrider fremad.