Den attraktive ingeniør har både hoved og hjerte

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Hvad er arbejdsgiverne på udkig efter, når de ansætter nyuddannede ingeniører? Et godt hoved er sjældent nok. Hjertet skal også være med, og relationen begynder ofte længe før, studiet er slut.

Gad vide, hvor jeg lander mit første job? Det er nok en tanke, der melder sig hos de fleste studerende. Selv om fremtiden kan være svær at spå om, kan du faktisk som studerende gøre en aktiv indsats for at bevæge dig i retning af et job – måske oven i købet ønskejobbet.
Det fortæller rekrutteringsansvarlige i tre virksomheder: Orbicon, EKJ og Haldor Topsøe. Der er forskelle på måderne at rekruttere på og på det arbejde, der skal udføres i de tre virksomheder. Men det fælles budskab er, at et godt hoved og høje karakterer sjældent i sig selv giver adgangsbillet. Ansøgeren skal også have sociale kompetencer, og faktisk begynder relationen mellem den nyuddannet og virksomheden ofte længe før, studiet er slut.

Orbicon
Orbicon rådgiver om klima, miljø, byggeri og infrastruktur og har ca. 600 ansatte på kontorer i Høje Taastrup, Odense, Esbjerg og Aarhus. I de seneste par år har Infrastrukturafdelingen fordoblet staben til 30, fordi firmaet satser strategisk på vækst inden for rådgivning om trafikplanlægning, veje, havne og sluser. Derfor har chefen for infrastrukturafdelingen, Lars Bendixen, efterhånden fået en del rutine i at spotte de rigtige talenter.
“Hos os skal man ud over at kunne sine fag også have erhvervserfaring for at være en attraktiv kandidat til et job som nyuddannet. Om det er som flaskedreng i Netto, eller man har været frivillig i Afrika er ikke så afgørende. Bare man har vist, at man kan påtage sig et ansvar og fungere i sammenhæng med andre. Det skal man kunne her, fordi vi ofte samarbejder om projekter,” siger Lars Bendixen.
“’Drømme-medarbejderen’ behøver ikke have topkarakterer hele vejen rundt, men selvfølgelig skal man have fornuftige karakterer inden for vejområdet, hvis man vil være vejingeniør. Samtidig er det lige så vigtigt, at man er et helt menneske, der er nysgerrig, åben og har lyst til at lære. Når man tager en uddannelse, får man jo nogle teoretiske færdigheder, som skal omsættes til praksis, og så har man brug for at lære nyt,” siger afdelingschefen, der gerne selv åbner
op og indrømmer, at han har begået fejl.
“Vi lavede en fejlansættelse på et tidspunkt, da det gik allerstærkest. Selv om lamperne lyste gult under samtalen i forhold til de sociale egenskaber, så ansatte vi én, der slet ikke evnede at tilpasse sig. Han mødte op på arbejde og viste meget lidt engagement.
For eksempel kunne han sidde i flere dage og være kørt fast i en problemstilling uden at nævne det for nogen,” siger Lars Bendixen, der så måtte skille sig af med medarbejderen og på den hårde måde få skærpet sin opmærksomhed på ansøgernes menneskelige egenskaber.

EKJ
I det rådgivende ingeniørfirma EKJ med
i alt 200 ansatte har man i konstruktionsafdelingen fundet en god metode til at matche arbejdspladsen med nyuddannede ­ingeniører, fortæller leder i afdelingen,
Lars Bundgaard.
“Vi ansætter stort set kun nyuddannede ingeniører, som vi har haft i praktik. Vi tager tre praktikanter ind hvert halve år, og nogle af dem finder ud af, at det var ikke lige noget for dem. De fleste passer dog godt ind i firmaet, og vi tilbyder mange af dem studenterjob bagefter for at bevare kontakten,” siger Lars Bundgaard.
“På den måde sparer vi et halvt års indkøring, når den nyuddannede ingeniør bagefter bliver ansat. Samtidig er risikoen mindre for, at de efter nogle måneder tænker, at det var ikke lige det rigtige job. De er også blevet et kendt ansigt i firmaet og ved, hvem de skal søge råd hos, når de har brug for hjælp,” siger Lars Bundgaard.
Blandt afdelingens 28 fastansatte ingeniører, har seks tidligere været praktikanter.
Men hvad skal der så til for at få en fod indenfor som praktikant?
Jo, man skal være god til matematik og have en solid forståelse for teorien bag statik. De fleste praktikanter, der kommer i praktik, har mange 10 og 12-taller, men også studerende med lavere karakterer har fundet vej ind – også i fast job – “fordi de viste sig at være rigtig dygtige” og havde forståelse for kulturen og tværfagligt samarbejde i byggebranchen.
“I ansøgningen skal man fremhæve, at man er villig til at yde en indsats. Man skal være tydelig om, at man har haft sunde fritidsaktiviteter og ikke har spillet PlayStation hele barndommen. Hvis man for eksempel har været idræts- eller spejderleder, så skriv det, for det fortæller jo, at man kan indgå i en social sammenhæng og tage ansvar. Derudover er det klart, at man gerne må kende lidt til byggeri. Det er en fordel, hvis man for eksempel har bygget skur sammen med sine forældre eller har været arbejdsmand på en byggeplads.”

Haldor Topsøe
Michelle Cecilia Svensson er ’Head of Talent Acquisition’ i Haldor Topsøe og har ansvar for at rekruttere til hovedkontorets stab på ca. 1.200 medarbejdere i Danmark. Hun fortæller, at hos Haldor Topsøe begynder relationen ofte et par år, før de studerende er færdige med ingeniøruddannelsen.
“Vi gør et stort arbejde med at etablere kontakt tidligt til studerende, allerede når de starter på overbygningen. Studerende kontakter os, når de skal skrive projekt, og vi slår jævnligt studiejob op. Vi lærer også kommende medarbejdere at kende, når de kommer til vores stand på messer. Her er der nogle, der kommer og siger: “Jeg kunne godt tænke mig at arbejde hos jer. Kan I give mig nogle gode råd om, hvad jeg skal skrive i mit CV”, fortæller Michelle Cecilia Svensson.
Den slags henvendelser tager virksomheden seriøst, og det er fast praksis efter hver messe at drøfte, om der er dukket interessante profiler op.
Men hvad er så en interessant profil for den internationale virksomhed, der sælger katalysatorer og udstyr til katalyse? Jo, her er det et ønske, at man er nysgerrig og åben og har taget ansvar i sin fritid eller på studiejobbet. Dertil kommer, at man skal forberede sig godt, før man tager kontakt, siger Michelle Cecilia Svensson.
“Man skal have gjort sig umage med at sætte sig ind i, hvad vi er for en virksomhed. Man skal også kunne skrive en god ansøgning og et godt CV, hvor man får fremhævet præcist og tydeligt, hvad man kan byde ind med. Karaktererne er ikke ­afgørende, for vi kigger på det hele menneske og de sociale kompetencer. Men det er klart, at vi gerne vil have et mix af begge dele.”

Job efter praktik og studiejob

Simon Kjeldgaard gik direkte i job hos det rådgivende ingeniørfirma EKJ i København, da han blev færdig med studiet. Han kendte virksomheden fra praktik og studiejob.

For Simon Kjeldgaard blev det en glidende udskiftning at gå fra studiet til job. Allerede to år før afslutningen af uddannelsen som diplomingeniør fra DTU i byggeri og konstruktioner, havde Simon tjekket ind hos virksomheden EKJ for første gang. Dengang var han i praktik i konstruktionsafdelingen, og resten af studietiden bevarede han kontakten som studentermedhjælper.
“Undervejs har jeg fået større og større ansvar, og jeg har udviklet mig i takt med at studierne skred frem, og det samlede antal arbejdstimer hos EKJ voksede. Det har faktisk været super spændende, at praktik, studenterjob og studier har hængt så godt sammen for mig,” siger Simon, der blev færdig på DTU i januar 2017.
Kort tid efter sad han i en fuldtidsstilling ved EKJ med dertilhørende større opgaver og større ansvar. For eksempel beregner han beton- og stålkonstruktioner på et kommende tolv-etagers hotel i København, der skal indrettes i tre eksisterende bygninger.
“Der var ingen, der bad om at se mine karakterer, da jeg blev ansat, for de ved jo efterhånden, hvad jeg kan bidrage med. Men karaktererne betød noget for, at jeg kom i praktik i første omgang,
og siden har jeg faktisk brugt meget tid på at dygtiggøre mig både ved EKJ og på studiet. Jeg valgte at fortsætte, selv om jobmulig­hederne andre steder var ret gode. Her er jeg glad for at være, og jeg har fået lov til at lave rigtig meget. Jeg er blevet kastet i ilden,
men samtidig har jeg fået den fornødne hjælp til opgaverne,”
siger Simon.

Job efter ansøgning

Niels Aksel Madsen blev ansat som ingeniør i Haldor Topsøe på traditionel vis. Han så jobopslaget på LinkedIn.
Niels Aksel Madsen kom ’dejligt hurtigt’ i arbejde et par måneder efter, at han i sommeren 2017 blev civilingeniør i ’Operations and Management Engineering’ fra Aalborg Universitet.
Niels så jobopslaget på LinkedIn som ’Lead Planner’ hos Haldor Topsøe, hvor den kommende medarbejder ville få ansvaret for en hel produktgruppe. Lige fra indkøb af råvarer, til planlægning af produktion af VK-katalysatorer, der bruges til at reducere udledning af SO2.
Jobbet var noget for Niels, så han sendte en ansøgning, CV og karakterblad og kom til samtale, allerede før fristen var udløbet. Inden første samtale skulle han udfylde en logisk test samt en person­lighedstest, som første samtale tog afsæt i. Anden samtale var med teamet, og umiddelbart efter havde Niels en tredje samtale med chefen.
“Jeg havde hørt mange gode ting om Haldor Topsøe gennem studiet og arbejdet med Supply Chain Management i størstedelen af mit studie. Det tiltalte mig, at jeg her kunne få ansvaret for hele produktionskæden. Det er vildt fedt at være i gang,” siger Niels efter et par uger i jobbet i København.

Hvorfor ansatte de dig?
“Det skyldes en blanding af mange faktorer. Jeg har gjort det klart for mig selv tidligt i studiet, hvilket område jeg gerne vil arbejde indenfor, og så har jeg prøvet at dreje mit uddannelsesforløb, projekter og speciale over i den retning. Det har også været vigtigt, at der var god kemi til samtalerne med chefen og mine kolleger, og det gælder jo begge veje. Som ansøger skal man kunne afspejle sig i virksomhedskulturen.”

Job gennem netværk

Kim Andersen blev ansat som trafik­planlægger i Orbicon efter et tip fra en studiekammerat. Jobbet var aldrig slået op.
På sidste del af studiet var Kim Andersen lidt bekymret for, hvordan han skulle lande det første job som diplomingeniør i trafik og transport fra DTU.
“Selv om jeg godt vidste, at der ville være OK med jobmuligheder, så regnede jeg med, at der nok skulle gå fire, fem, seks måneder, hvor jeg skulle søge en masse job. Måske også nogle, der ikke var min førsteprioritet,” siger han. Derfor blev han overrasket og glad, da det endte med at gå ret nemt.
Kim blev hjulpet af sit netværk, og det skete oven i købet, mens han udforskede verden på en rejse til USA og Mexico efter sidste eksamen i februar 2016.
“Jeg sad på et kasino i Atlantic City, da min studiekammerat skrev, om ikke jeg var interesseret i et job. Han havde for nylig fået en lignende stilling i en anden virksomhed, og nu skulle en af hans kolleger starte en ny trafikenhed op for Orbicon på Sjælland.”
De to studiekammerater havde lavet en større opgave sammen om trafiksimulering. Kim skrev sin ansøgning på et hotel i USA og kom til samtale, umiddelbart efter han var tilbage. Sådan fik han et job, uden at det nogensinde havde været slået op.
“Det spillede en rolle, at jeg havde personlig interesse for faget, og at jeg havde været på udveksling og flyttet personlige grænser. Som nyuddannet i et nyt team var det vigtigt, at jeg var fleksibel i forhold til jobindhold og ikke stillede unødvendigt høje krav. Det betød også noget, at det projektbaserede studie var rettet mod virkeligheden. Tilgangen til opgaverne og de programmer, som jeg nu arbejder med, er de samme som på studiet.”