Det er en stor force at få arbejdserfaring
Overvejelser om at finde en praktikplads
Start i god tid med at søge. Mange større virksomheder har en HR-indgang på hjemmesiden, hvor du kan uploade ansøgning og CV, men dette giver sjældent nogen reaktion, hvis du ikke ringer op og henviser til den ansøgning, du har lagt op. Du kan regne med, at det kan tage en hel dag at blive stillet rundt for at finde frem til den rigtige person.
Du kan også søge praktikplads ved at være virksomhedsvært på DSE’s jobmesse. Her kan du få snakket med masser af mennesker, der gerne vil hjælpe dig videre til den rette afdeling. Ellers deltag i messen som den nysgerrige gæst – i alle stande står der ansatte, der netop har til opgave at snakke med dig.
Brug dit netværk, praktikkoordinatorer og vejledere, men også venner og forelæsere til at få ideer til praktikpladser – og igen: kontaktpersoner og e-mailadresser ude på
virksomhederne er guld værd.
Sådan får du en god praktiktid
- Vær både ydmyg og fremme i skoene på arbejdspladsen.
- Vær udadvendt og smilende overfor kollegaer og samarbejdspartnere.
- Deltag aktivt på arbejdspladsen. Find og opsøg opgaver hos kollegerne ved at vise personlig interesse.
- Husk, folk vil gerne hjælpe. Du skal bare spørge.
- Gør dig uundværlig og til en del af teamet. Så er det også meget lettere at få et studiejob efter praktiktiden. Måske får du også serveret idéer til dit afgangsprojekt eller fremtidige cases, du kan bruge på studiet.
- Deltag i afdelingens/virksomhedens sociale liv, f.eks. hvis der er privat snak i storrumskontoret eller til frokosten i kantinen.
- Se praktikken som en relevant mulighed for at prøve en arbejdsplads af. Er det noget for dig at være her som nyuddannet?
Emma Murel Vilstrup fik praktik på Siemens, da hun havde snakket med virksomheden på DSE’s job- og karrieremesse.
Emma Murel Vilstrup havde egentlig ikke tænkt sig at gå på DSE’s jobmesse sidste år, men en klassekammerat fik hende overtalt. ”Der så jeg Siemens’ stand med vindmøller og tænkte egentlig ved mig selv, at jeg ikke ville tage til Brande for at arbejde der.” Men standen blev blandt andet passet af Siemens’ daværende kvindelige praktikant, som henvendte sig til Emma for at høre, hvad hun kunne være interesseret i. Det endte med, at Emma gik hjem og skrev en målrettet mail til serviceafdelingen for turbiner i Ballerup.
”Jeg vil ikke kalde det en decideret ansøgning, men jeg havde været på Siemens’ hjemmeside og finde e-mailen frem direkte til chefen i den afdeling, hvor jeg gerne ville i praktik i Ballerup,” fortæller Emma Murel Vilstrup, der også skrev, at hun kun havde søgt denne ene praktikstilling og var vild med at komme i praktik i afdelingen for gas- og dampturbiner. Det viste sig, at messerepræsentanten også havde registreret Emma, så hun fik hurtigt svar på, at hun kunne komme til samtale.
”Jeg var supernervøs og havde to sæt tøj med i tasken. Jeg kampsvedte til samtalen, var overforberedt og havde set alle deres blærerøvsvideoer på YouTube – og så blev jeg bare mødt af tre afslappede ingeniører, der egentlig bare lige ville se mig an, inden de ansatte mig. Så i forhold til nogle af mine studiekammerater er det gået enormt nemt,” siger Emma Murel Vilstrup. Hun anbefaler alle praktiksøgende at gå i gang i god tid. I Siemens kan det godt betale sig at vise flaget og få gjort opmærksom på sig selv. Omvendt synes hun også, at man skal betragte praktik som en uopfordret ansøgning og ikke stresse alt for meget over det. ”Vi er jo bare studerende, der er her for at lære”.
Praktik giver flere muligheder
Telefoninterviewet bliver kortvarigt afbrudt af Emma, der lige skal modtage en oplysning fra en mand om temperaturen på et oliekraftværk. Det er kraftvarmeværket i Svendborg, der ringer, og her har Emma gang i en rapport om et oliekredsløb. ”Det er en stor force at få erhvervserfaring. Jeg har et alsidigt arbejde med forskellige deadlines. Men du finder også ud af, at det er okay at sige nej til en opgave. Før min praktiktid var jeg temmelig sikker på, at jeg ville læse kandidaten også, men lige nu tror jeg på, at arbejdserfaring er mindst lige så vigtigt. Jeg har opdaget hvor få fag, jeg egentlig bruger direkte af de mange kurser, jeg har haft. Den viden er jo god at have, men i realiteten bruger jeg måske kun halvdelen af den tilegnede viden. Men du kan jo aldrig på forhånd vide hvilke aspekter i kurserne, der viser sig at være vigtige, når du skal i job. Desuden kan jeg komme til at have brug for en del af dem på et senere tidspunkt eller i en anden stilling.”
Arbejdserfaringen har også fået Emma Murel Vilstrup til at prioritere anderledes. På studiet kunne hun godt tage fri et par timer om eftermiddagen for at tage ud at ride. Så kunne hun læse videre om aftenen. Nu er hun mere inde i en 8-6-rytme med jobbet. ”Det fede ved at være ingeniør er, at der er så mange muligheder. Lige nu går jeg op i turbiner, og jeg får mekanisk og dynamisk forståelse og lærer en masse aspekter om varme og kraftværker. Så kan det være at den står på vindmøller om et par år eller noget helt tredje. Det strikker man jo selv sammen. Jeg kan godt lide alt det tekniske – at få den dybe forståelse for, hvorfor og hvordan tingene hænger sammen”.
