Det er fint at have fart på – bare ikke hele tiden
Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér
Hvordan undgår du, at travlhed kammer over og bliver til stress? Det giver psykolog Michelle Angelica Kaptain fra Studenterrådgivningen dig viden om her.
”Det lyder så banalt, men man skal huske at have det sjovt. Tilværelsen er ikke kun at slide og performe,” siger psykolog Michelle Angelica Kaptain fra Studenterrådgivningen. Foto: Privatfoto
Nu er det bare for meget med de eksaminer, studiejobbet, moster Hannes fødselsdag, vasketøjet og vennerne, som også skal passes.
Sådan kan man have det som studerende, og det sker der ikke noget ved. Livet må godt køre af sted som et Formel 1-ræs i en periode. Det skal bare ikke blive ved sådan, påpeger psykolog Michelle Angelica Kaptain fra Studenterrådgivningen i Aalborg.
”Stress over en kort periode er nyttig for os. Den skal vi have, for den får os til at præstere en særlig indsats, når der er brug for det. Men den langvarige stress er ikke sund. Den får de samme neurale netværk i hjernen til konstant at køre, og så skal der ikke særlig meget til, før man bliver ramt af overbelastning, og hvad der deraf følger af mistrivsel og dårlig koncentrationsevne,” siger Michelle.
Det er altså en god ’investering’ at tage det alvorligt, når man mærker, at der for længe har været pres på. Så må man dirigere krop og sjæl i pitstop og dermed skrue ned for de høje mængder af hormonerne adrenalin og kortisol, som pumpes ud i kroppen, når krybdyrhjernen oplever, at
der er fare på færde.
Træd et skridt tilbage
”Stress er en fysiologisk tilstand. Det er den ældste del af hjernen, krybdyrhjernen, der giver signal om, at nu er der en trussel. Det er samme reaktion, som da hulemanden mødte en sabeltiger og havde brug for et boost for at kunne løbe rigtig hurtigt,”
siger Michelle.
Men i modsætning til hulemanden, der fik alarmberedskabet ned igen, når han igen var i sikkerhed, bliver mange moderne mennesker ved med at køre med høj fart over længere perioder. Det er ikke sundt,
og det bedste er selvfølgelig at forebygge, at det går så galt. Men hvordan gør man det?
Det korte svar er, at det gør man ved jævnligt at træde et skridt tilbage og se sig selv og sit »skema« udefra. Og husk i den proces at lade være med at måle dig op mod andre. Det er individuelt, hvilket pres man kan holde til og hvor længe.
”Hvordan har du det egentlig? Og hvordan ser dit ’skema’ ud? Er dine dage så pressede, at du bliver ved med at udskyde de ting, der lader dig op. Det kan være tegn på, at skemaet er for fyldt, hvis du ofte siger: ”Den lur, jeg har brug for, kan godt vente til senere”. Eller: ”Den tur, jeg gerne vil gå, bliver i morgen”,” siger Michelle.
Få struktur på hverdagen
Det lyder ikke særlig svært. Men det kan det faktisk være, hvis man allerede er højt oppe i omdrejninger og på automatpilot. Hvis du synes om at bruge apps, kan du få hjælp til processen fra Studenterrådgivningens app ’Eksamenshjælp’. Den er også relevant i perioder uden eksamen, for du kan bruge den til at få struktur på hverdagen ved hjælp af et ugeskema og finde gode råd om studieteknik. Dermed kan du sikre dig tid til det, som psykologen kalder at ’ventilere’.
”For nogle er det afstressende at slukke telefonen og sidde stille, mens andre synes, at dét i sig selv er stressende. Man skal finde den metode, som passer én bedst, og for mange er bevægelse en god idé. Rolig bevægelse som gang, svømning og yoga har faktisk vist sig at få niveauet af kortisol og adrenalin til at falde,” siger Michelle.
”Det lyder så banalt, men man skal huske at have det sjovt. Tilværelsen er ikke kun at slide og performe. For de fleste hører det med til at have en meningsfuld tilværelse, at der også er plads til sjove og uperfekte ting i skemaet, og det er i længden med til at holde dig fri af stress.”
