En ph.d. kan være en adgangsbillet til de toneangivende virksomheder

Peter tog et par omveje, før han fik job på Novo Nordisk.

Mellem København og Frederikssund går der en lang lige landevej på 35 kilometer, der – selvfølgelig – hedder Frederikssundsvej. Efter Smørum kan du dreje til højre, og her rammer du en rundkørsel, hvor det er Novo, Novo og Novo uanset hvilken vej, du vælger. Her arbejder Peter Boldsen Knudsen i Upstream – en teknologisk udviklingsafdeling, der forsker i proteiner.
Peter Boldsen Knudsens egen vej til Novo Nordisk gik dog ikke den lige vej fra DTU i Lyngby til den internationale virksomheds afdeling i Måløv. Peter måtte først gå et par omveje på et andet studie samt udføre en del kræftforskning i Tyskland. Og det er han ikke den eneste, der har gjort. 75 % af de ansatte i udviklingsafdelingen har en Ph.D.

Videnskabelige artikler er vigtige
Da Peter Boldsen Knudsen blev færdig som civilingeniør i 2009, lagde finanskrisen en dyne henover det danske arbejdsmarked, så Peter besluttede sig for at forsøge at samle midler sammen til at skrive videre på sine resultater fra specialet om blodkræft (leukæmi). Han havde været så heldig at blive førsteforfatter på en artikel om resultaterne af kræftforskningen, og det kan have stor betydning, når du vil skrive en Ph.D.

“Jeg var anvendelsesorienteret, og det var en af de måder, jeg kunne bevise, at jeg ville være en god forsker,” fortæller Peter. Det var resultater, han havde fundet frem til i løbet af sit kandidatstudie, der delvis foregik i Tyskland, og her kunne han godt have gennemført en Ph.D. “Men Ph.D.-lønnen er ret lav i Tyskland, så jeg kunne ikke se mig selv dernede, når jeg havde kæreste og lejlighed herhjemme.”

Efter halvanden års ansøgninger til legat­administratorer, institutter og organisationer fik han i stedet muligheden for at skrive en Ph.D. inden for fermenteringsteknologi på DTU Systembiologi, men fik samtidig lov at bruge en halv million fra Kræftens Bekæmpelse til at udføre forskning inden for cancer-forskning som deltidsbeskæftigelse igennem Ph.D. tiden. Efterfølgende blev han ansat som universitetsforsker (post.doc.), hvor han forskede i udvikling af gærstammer på DTU. En ven gjorde ham opmærksom på stillingsopslaget fra Novo Nordisk Global Research – et job han fik tilbudt, netop på baggrund af hans Ph.D. og forskning.

Gær har på Novo Nordisk en central placering, hvor Peter forsker i at tillægge det unikke ­egenskaber, som danner grundlag for udvikling af ny medicin.

Peter havde ikke fra dag ét på ingeniørstudiet et karrieremål, om at han skulle arbejde hos Novo Nordisk og skiftede endda DTU ud med Københavns Universitet (KU) et par semestre undervejs i studiet: “Jeg begyndte i 2002, hvor der ikke var den samme opdeling i bachelor og kandidat som nu, så det betød heller ikke så meget, at jeg var næsten syv år om at blive kandidat,” forklarer Peter, der er kandidat i bioteknologi. I begyndelsen – også på Københavns Universitet – havde Peter en idealistisk forestilling om at være blandt de forskere, der kunne isolere nye medicinske stoffer fra planter samlet ind over hele verden. “I dag kan jeg godt se en rød tråd fra det plante-akademiske studium på KU over til Novo Nordisk, hvor vi skal forsøge at gøre tilværelsen bedre for mennesker med dia­betes, overvægt eller blødersygdomme,” siger Peter, der har inviteret os indenfor i Novo Nordisk Park i Måløv.

Selvfølgelig er der forskel på at forske i det private erhvervsliv og på en offentlig uddannelsesinstitution, men Peter kan lide begge dele. “Det er måske nemmere at offentliggøre forskningsresultater, når du er offentlig forsker, hvor du i det private må tænke på konkurrencen på dit felt. Omvendt får du mange flere sparringspartnere på et sted som Novo Nordisk, fra utrolig mange faggrupper og nationaliteter,” siger Peter, inden han følger os ud igen, så vi kan aflevere vores adgangskort.