Et udlandsophold giver dig mange muligheder
Hvis du gerne vil tage et semester eller to i udlandet, er der mange ting du skal tænke igennem inden. Det kan være svært at skaffe sig et overblik, så du kan bruge dit universitets internationale kontor eller en privat aktør til at hjælpe dig på vej. Alle universiteter har flere udvekslingsprogrammer med andre lignende institutioner, så du kan få en gratis studieplads i de byer, dit universitet har aftaler med. Til gengæld kræver det uhyre god planlægning op til 1½ år før og ofte høje karakterer for at komme i betragtning til de gratis ophold. Fordelen kan være, at dit universitet allerede har en udvekslingsstuderende eller en ansat underviser eller forsker fra det pågældende land eller universitet, som kan hjælpe dig med mere information til at forstå netop dette lands bureaukrati og papirgange, når ansøgningen skal landes.
En anden mulighed er at bruge en organisation som EDU-danmark, der har en række aftaler med udenlandske universiteter, så du kan få et udlandsstipendium med til dit semester i udlandet.
”At tage et ophold i udlandet er en stor oplevelse, både kulturelt og personligt, fortæller Lise Michela Lodahl, der er marketingskoordinator hos EDU og selv har været to gange i udlandet, mens hun studerede på RUC. Hun er overbevist om, at virksomhederne ser udlandsophold som et plus, når de ser CVer igennem på nyuddannede jobansøgere. ”Det er selvfølgelig store ord at sige, at du bliver klogere på globaliseringen og får en god forståelse for betydningen af andre kulturer, men altså: Selvom vi har nogle supergode ingeniøruddannelser herhjemme, så ER Danmark et lille land, og undervisningen foregår på andre måder i andre lande,” siger Lise Michela Lodahl, når hun skal argumentere for udbyttet af et udlandsophold. ”Når du har været i udlandet et semester eller to, vil din barriere for at snakke med internationale samarbejdspartnere på en fremtidig arbejdsplads være betydelig mindre, end hvis du ikke havde været af sted.”
Lise er vant til at holde oplæg for studerende og kender godt ingeniørstuderende, der har en praktisk tilgang til udlandsophold. ”De vil gerne have en garanti for udbyttet, og det kan man jo ikke give,” siger Lise og understreger, at det vigtigste er at finde ud af, HVORFOR man tager af sted. ”Den vejledning, vi kan give i EDU, er gratis, fordi det er vores samarbejdsuniversiteter, der finansierer os. F.eks. oplever vi at mange fonde faktisk er gavmilde med deres stipendier til studerende, så det du skal gøre i den forbindelse er at lære at skrive en motiveret ansøgning –dvs at dit formål med studieopholdet skal være krystalklart.”
Lise Michela Lodahls bedste tips til dig som ingeniørstuderende er at tænke på, at et studieophold i udlandet giver muligheden for at få en bredere forståelse for nye kulturer og at blive bedre til engelsk. ”Det er to egenskaber, der er eftertragtet hos jeres kommende arbejdsgivere,” slutter hun.
Arbejdsmuligheder
Vil du have job i udlandet efter studierne, er der gode chancer i nabolandene Tyskland og Storbritannien, men det kommer selvfølgelig an på, hvilken uddannelsesretning, du har valgt.
Hvor det tidligere var Norge, der var storaftager af danske ingeniører, har den globale afmatning i olie- og offshore-industrien betydet, at den skandinaviske efterspørgsel på ingeniører er flyttet til Sverige. Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA, anslår, at der generelt bliver ansat en ingeniør om ugen i Sverige. Skal du arbejde i bygge- og entreprenørbranchen, har mange virksomheder også kontorer og projekter i Asien, Mellemøsten og USA. Det samme gælder fødevareindustrien og medico-branchen. Et udlandsophold under studierne kan derfor give dig et forspring, når virksomhederne screener de indkomne ansøgninger.
- Udbydere: Både universiteter og private aktører såsom EDU-danmark, ef-danmark, Kilroy m.fl. tilbyder udlandsophold og sprogkurser, så du skal undersøge, hvem der bedst dækker det område eller land, du gerne vil rejse til. Tag en tur rundt på nogle hjemmesider og til nogle messer, hvor udbyderne er med. Grundlæggende research vil minimere overraskelser for dig senere i processen.
- Indhold: Gør dig klart, om du satser på at tage et eller to semestre i udlandet – eller måske ”bare” 10 ECTS-point på en sommerskole? Er det måske et sprogkursus, du satser på, fordi du skal opgraderes i engelsk, tysk, italiensk, fransk eller spansk? Hvis du tager arbejde eller praktik i udlandet, skal du ikke bare undersøge landets eller uddannelsesstedets regler, men også tænke over om du får merit med hjem eller om du bliver forsinket på dit studie. Spørg dig selv, om du tager til udlandet for at forbedre dit uddannelses-CV eller for kulturoplevelsen – hvad er vigtigst for dig?
- Udvælgelse: Selvom det amerikanske kontinent og Asien er populære rejsemål, kan du også overveje de europæiske lande. F.eks. er Østeuropa og visse dele af Tyskland langt billigere at bo i end Norge og Singapore. Skriv dine egne forventninger ned: Skal jeg have strande og vild natur lige uden for døren? Er det vigtigt med roommates eller ingeniørkollegaer? Skal jeg bo privat eller i en campus?
Kan jeg få besøg fra Danmark eller f.eks. rejse hjem til jul?
- Finansiering: Der er stor forskel på at tage på et udvekslingsprogram fra dit universitet, hvor din studieplads kan være gratis, til selv at arrangere et semester på et ønsket universitet. Priserne kan altså svinge fra, at du kun betaler rejsen og forsikringer op til 170.000 kroner for betaling for et valgfrit universitet i ét semester. Som ingeniør har du mulighed for selv at vælge din destination og få et udlandsstipendium på op til 49.500 kr. med til udlandet fra den danske stat.
- Legater: Du kan undersøge dine muligheder op til 1½ år før, du har tænkt dig at rejse, og der er over 20.000 legater at søge. De fleste legater og fonde vil gerne have motiverede ansøgninger, før de bevilger dig penge. Universiteternes internationale kontorer kan hjælpe dig med information om, hvilke legater du kan søge, men regn med, at der er rift om pengene. Der findes også private aktører og internetsider, der tager penge for at hjælpe dig med at målrette dine ansøgninger om legater, men begynd med at definér for dig selv, hvor du gerne vil hen. Det begrænser i sig selv, hvor mange legater,
der er relevante for dig. - Leveomkostninger: På UBSs hjemmeside kan du se om oversigt over leveomkostninger og lønniveauer i forskellige lande. På den måde kan du få en idé om, hvor dyrt det er at bo og købe mad i det land, du søger til. Generelt er storbyer dyrere at opholde sig i end resten af landet. Se oversigten på ubs.com under prices and earnings. Udover at du skal have styr på dine rejse-, bolig- og leveomkostninger, skal du vide, om du selv forsikrer dig, om der skal være penge til at rejse rundt i landet i ferier eller inden hjemrejsen mv.
- Krav: Kræver dit studienævn en forhåndsgodkendelse, så skal du selvfølgelig skaffe den i tide. Tjek også om den uddannelse, du søger ind på, kræver en sprogtest – og om det skal være en bestemt en. Nogle engelsksprogede universiteter godkender den såkaldte TOEFL-test, andre IELTS-test, men det er ikke alle steder, der har det som optagelseskrav – slet ikke hvis du har et flot gennemsnit.
- Ventetider: Du kan opleve ventetid på at tage en test, ventetid hos legatfonde, ventetid på officielle eksamens-papirer fra dit universitet mv. så pas på, at du ikke får skudt hele to-do-listen for langt ud i fremtiden, så du pludselig misser en ansøgningsfrist på det udenlandske universitet, hos et oplagt legat eller i din egen stuideadministration.
Kilder:
EDU, EF-DANMARK,
SDU Study Abroad m.fl.
