Der er løn – og så er der alt det andet

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Som uerfaren på jobmarkedet kan det være svært at vægte lønnen i kroner og ører i forhold til, hvad der ellers ligger i jobbet.
Chefkonsulent i rekrutteringsbureauet Randstad guider til en god jobsamtale med fokus på løn og ansættelsesforhold.

Jo mere man selv kan grave frem om den virksomhed, man er til samtale i, desto bedre, siger Anne Christine Møller. Det kan man gøre på for eksempel hjemmesider, Facebook og LinkedIn. Kig også på ancienniteten af medarbejderne. Hvis den er høj, er det typisk et udtryk for, at medarbejderne er tilfredse. Foto: Nikolaj Henum.

Når du står med dit eksamensbevis i hånden og har dit første job inden for rækkevidde, kan det føles noget angstprovokerende, når talen nærmer sig løn og ansættelsesforhold. Med god grund – for her gælder det omat veje sine ord nøje.
”I den situation handler det om at have talegaverne i orden. Hvis man får formuleret sig forkert, kan man meget nemt lyde grådig eller pralende. Men hvis man formulerer sig elegant, kan man vise, at man har blik for sin egen karriere, som samtidig er til virksomhedens bedste. Man kan få vist, at man er klar til at yde 1.000 procent for at komme i mål for virksomhedens skyld,” siger Anne Christine Møller, der er chefkonsulent i rekrutteringsbureauet Randstad. Hendes job er blandt andet at klæde nyuddannede ansøgere på til at gå til samtale i ingeniørvirksomheder.

Fokus på fremtidsmulighederne
Når samtalen falder på løn, spørger hun altid: Hvad forventer du? Og svaret er ofte, at de nyuddannede forventer et beløb, der nogenlunde svarer til det, de sikkert har læst sig frem til på IDAs hjemmeside. Hvis det så ikke helt kan honoreres, har mange svært ved at komme igen.

”Jeg har mødt mange nyuddannede ingeniører, hvis verbale kompetencer ikke er lige så store som deres ingeniørkompetencer, og så kan det være svært på en elegant måde at give udtryk for, at man ikke er helt tilfreds. Her kan man for eksempel sige: ’Jeg synes, det ligger i den lave ende, og det er ikke helt det, jeg havde forventet. Men kan vi aftale, at vi efter et år tager min løn op, hvis jeg har leveret det, I forventer af mig?’ Det handler om at vende det, man siger, til noget positivt, hvor man for eksempel får vist, at man er parat til at give den en skalle,” siger hun.

Andet end løn
Det er selvfølgelig vigtigt at få en tilfredsstillende løn for sit nye arbejde. Men det er en god idé at have blik for andre forhold end løn. Penge er ikke alt, og det er en god strategi at have større fokus på de langsigtede muligheder, der ligger i jobbet.
”Man får sjældent sit ønskejob i første hug. Derfor er det interessant, hvad det første job giver af udviklingsmuligheder for at få det job, du gerne vil have om fem år. Er du for eksempel interesseret i at få styrket dine tegne- eller konstruktionskompetencer eller få erfaring inden for projektledelse? I den sammenhæng er fri telefon, frokostordninger og andre behageligheder ikke nær så interessant. Det vil blive opfattet positivt, hvis man for eksempel spørger til, hvordan virksomheden organiserer karriereforløb – eller når en ansøger siger: ’Der vil jeg gerne være om fem år. Jeg ved godt, at det er et langt, sejt træk, men jeg er villig til at arbejde for det.’,” siger Anne Christine Møller.

Grundigt forarbejde
Det kan være helt naturligt og meget menneskeligt at interessere sig for ferieuger, frokostordninger, sundhedsforsikring og sociale arrangementer. Men måske skal man ikke spørge så direkte. ”Under samtalen kan man uden problemer spørge, om den rekrutteringsansvarlige kan fortælle lidt om virksomhedskulturen, og her kan det så være, at man for eksempel får at vide, at man spiser morgenmad sammen om fredagen, eller at der er en fitnessordning. Man kan også spørge, om virksomheden har en personalehåndbog, hvor man måske kan læse om frokostordninger, julefrokoster og firmafester,” siger chefkonsulenten.

Man skal passe lidt på, hvad man spørger om. For man kan meget nemt afsløre, at man ikke har lavet sit forarbejde godt nok.
”Hovedparten af alle ingeniørvirksomheder er underlagt en overenskomst, hvor man som jobansøger selv kan finde svar på mange spørgsmål – for eksempel om ferie og pensionsordninger. Det er min erfaring, at mange unge i dag knap ved, hvad en overenskomst er. Det skal man sætte sig ind i for ikke at virke uforberedt. Sidste år var jeg med til at ansætte en ung ingeniør. Han ringede lidt oprevet en time efter, han var blevet ansat, og sagde: ’Der står, at de kan fyre mig hver dag de første tre måneder’. Og jeg kunne bare svare, at det er da fuldstændig normalt. Det er de samme vilkår, som jeg er ansat under,” fortæller Anne Christine Møller.