Close

Færdig som diplomingeniør – eller kun godt halvvejs?

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

En del færdige diplomingeniører fortsætter på universitetet umiddelbart efter deres afsluttende eksamen. De tager en kandidatgrad og ender som civilingeniører. Men hvorfor skulle man – eller skulle man ikke – bruge et par år ekstra på det? Læs, hvad en studievejleder og en HR-direktør siger om den sag.

”Hvis civilingeniøruddannelsen er en motorvej, der leder direkte til målet som cand.polyt., kan man nå det samme mål, hvis man først tager en diplomuddannelse, men så skal man indstille sig på, at der vil være nogle bakker undervejs. Den rute kan for nogle være meget anstrengende, men for andre kan den give nogle spændende oplevelser,” siger teamleder Camilla Nørring fra studievejledningen på DTU.

Diplomingeniøruddannelsen er en selvstændig uddannelse og ikke tænkt som en forløber for kandidatuddannelsen. Alligevel går mange diplomstuderende den omvej for at blive cand. polyt.

”Det er for eksempel studerende, der bedst kunne se sig selv på en praksisnær og anvendelsesorienteret uddannelse, da de skulle vælge. Men med de kompetencer, de har opnået igennem diplomingeniøruddannelsen, er der måske kommet nogle andre perspektiver og en større viden om, hvad de kan med en kandidatuddannelse, og dermed har de fået lyst til at give sig i kast med to års studier mere,” fortæller teamleder Camilla Nørring fra studievejledningen på DTU.

Andre har måske valgt at fortsætte med en kandidatoverbygning, fordi de oplevede, at det var svært at få det arbejde, de drømte om, som diplomingeniør, fordi de f.eks. ville noget med forskning eller udvikling, og andre igen valgte i første omgang diplom­uddannelsen for en sikkerheds skyld.

”De var måske ikke sikre på, at de ­havde lyst og overskud til at læse i de fem år, som en civilingeniøruddannelse tager. De valgte derfor at begynde med en diplomuddannelse, hvor de allerede efter tre et halvt år kunne afslutte en uddannelse, der giver en ingeniørgrad i sig selv. Det gør en ­civilbacheloruddannelse ikke. Og da de så oplevede, at de efter tre et halvt år havde lyst og energi til mere, valgte de at fortsætte på kandidaten,” siger hun.

Benspænd undervejs

De to uddannelser er naturligvis begge ingeniørfaglige, men alligevel meget forskellige. Mens diplomingeniøruddannelsen er anvendelsesorienteret, er civilingeniøruddannelsen mere teoretisk og peger i retning af forskning og udvikling.

”Derfor skal man gøre sig klart, hvad man vil, og hvor man har sin styrke. Hvis man for eksempel synes, at man havde rigeligt at se til, og at det var fagligt svært på diplomuddannelsen, er det måske meget godt at overveje en anden vej end at fortsætte på kandidaten,” siger Camilla Nørring.

Der er også nogle benspænd undervejs, fordi diplomuddannelsen ikke er konstrueret til, at man automatisk fortsætter på kandidaten.

”Der er en række adgangskrav til de forskellige kandidatretninger. På ­nogle diplomuddannelser er det muligt at tage de krævede, adgangsgivende kurser som en del af diplomingeniøruddannelsen. For de øvrige er det muligt at supplere, men her kan der være tale om en egenbetaling. Alle adgangskrav er beskrevet i studieordningerne for de forskellige kandidatretninger,” fortæller hun.

To forskellige uddannelser

I NIRAS, der beskæftiger flere end 1.000 ingeniører i Danmark, ansætter man stort set lige mange fra de to uddannelsesretninger. Her ser man på diplomuddannelsen og civilingeniøruddannelsen som to forskellige uddannelser, der fører forskellige veje hen.

”Hvis vi har brug for en højt specialiseret medarbejder med meget teoretisk kendskab, ansætter vi en civilingeniør, og i sådan en stilling vil det være underordnet, at vedkommende også har en baggrund som diplomingeniør. Så er der andre stillinger, hvor der kræves en mere praktisk tilgang, og hvor man ikke nødvendigvis behøver den dybe, teoretiske fundering. Her ansætter vi diplomingeniører. Men hvis en diplom­ingeniør hen ad vejen får brug for mere teori, så sørger vi for den rig­tige efteruddannelse,” fortæller ­Susanne Kynne Frandsen, der er direktør for HR og kommunikation i NIRAS.