Hårdt arbejde at blive en haj til netværk

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Evnen til at kunne sælge sig selv er vigtig for ens karriere. Læs de gode råd til at blive en netværkshaj uden at kamme over i ’sælger-Helge’.

Kender du det? Du har en enestående chance for at komme i kontakt med lige præcis den projektleder, der kan hjælpe dig indenfor i en interessant virksomhed – og så står du der og træder dig selv over tæerne?

DSE’s to årlige job- og karrieremesser i Aalborg og på DTU er oplagte steder at træne sine netværksteknikker og bygge et netværk op, anbefaler specialkonsulent Rikke Bjerregård Jespersen fra Karrierecenteret på DTU. Foto: DTU

For hvad Søren skal du sige, og hvordan får du ’solgt’ dig selv på den rigtige måde uden at lyde selvglad?
”Det er ikke nogen nem disciplin, men her er det som med så mange andre færdigheder; man bliver bedre til det, når man øver sig. DSEs messer er en rigtig god chance for at træne sine netværksteknikker og bygge et netværk op. Så brug messerne til noget andet end at samle bolsjer ind, for de virksomheder, der er repræsenteret her, kommer faktisk, fordi de gerne vil i dialog med studerende. Så hvis du er lidt genert og føler dig som underdog, så husk, det har du ikke grund til. Virksomhederne er kommet for at møde dig,” siger specialkonsulent Rikke Bjerregård Jespersen fra Karrierecenteret på DTU.
Hun tilføjer, at det er smart at beherske en god netværksteknik, og at man generelt skal gribe alle chancer i løbet af studiet for at øve sig. Derfor er det en god idé at deltage i virksomhedsbesøg, arrangementer i DSE og IDA eller andre events på universitetet.

Prioritér hvem du vil møde
I alle situationer er det afgørende, at man har forberedt sig hjemmefra.
”Hvis man ikke har rutinen, er det farligt at regne med, at man finder på noget meget intelligent at sige, lige mens man står der. Det er fornuftigt at gøre sig en række overvejelser inden. Først skal man finde ud af, hvem man gerne vil i kontakt med og prioritere dem. På A-listen kan man skrive navne på f.eks. tre virksomheder, som man helst vil møde, og på B-listen opfører man sine anden prioriteringer. Start med at tage fysisk kontakt til virksomhederne på B-listen, for så kan du øve dig på dem, og her betyder det ikke så meget, hvis du ikke er helt skarp,” siger hun.
Det er hendes råd, at man hjemmefra som minimum sætter sig ind i virksomhederne på deres hjemmesider og læser op på det sidste nye.
”Det kan være, at en virksomhed lige har vundet et udbud eller har sat et nyt produkt på markedet. Det er man simpelthen nødt til at vide,” siger Rikke Bjerregård Jespersen.

Forbered dig grundigt
Inden mødet skal man også have gjort sig klart, hvad man gerne vil have ud af det.
”Der er forskel på, om du er på jagt efter et studiejob eller et projektsamarbejde. Eller det kan være, at du vil du søge et opslået job, få generel viden eller blot etablere en kontakt i virksomheden, som du eventuelt kan bruge senere? Det er godt at kunne formidle, for så kender modparten også formålet med samtalen,” siger hun.
Det største forarbejde ligger i at forberede flere gode fortællinger om sig selv som ingeniør. Fortællingerne skal omfatte: hvilken situation man befandt sig i, hvilke ingeniørkompetencer man kunne trække på, hvilke resultater man har været med til at opnå – og hvad den pågældende virksomhed kan bruge det til?

”Det er ikke nok med én fortælling, for man ved aldrig, hvor samtalen drejer hen,” siger Rikke Bjerregård Jespersen.
Det er muligt, at man kun får fortalt den ene historie, men så er der noget at vælge imellem i forhold til sammenhængen.
”Du skal i korte træk kunne fortælle, hvilken ingeniøropgave du har løst – om det f.eks. var i forbindelse med et projektsamarbejde, et speciale eller et kursus, men husk ikke at fortælle så meget om situationen, at du helt glemmer at få dig selv og dine egne kompetencer sat i spil. Tricket er, at når man kobler situationen med sine kompetencer, tager man luften ud af ’sælger-Helge’. Hvis man bare siger, ’Jeg er blændende til f.eks. indeklimaberegning’, så er det blær. Men hvis man kobler det til sammenhængen – f.eks. ’I mit speciale har jeg lige arbejdet med noget af det, som jeres virksomhed også beskæftiger sig med. Der lænede jeg mig op af, at jeg er forholdsvis godt inde i indeklimaberegninger’. Så har historien to ben,” fortæller Rikke Bjerregård Jespersen.

Inddrag dine kompetencer i fortællingen
Generelt er det vigtigt at inddrage sine kompetencer så ofte som muligt. Især som nyuddannet, hvor man måske ikke har haft et ingeniørrelevant studiejob.
”Hvis der nu bliver spurgt til hvilket studiejob, man har haft, så er det usmart at svare. ’Jeg har arbejdet i 7-Eleven, hvor jeg stod ved kassen og fyldte varer op’. Der er ikke noget i den beskrivelse, som giver mening i forhold til at kunne varetage et job som ingeniør. Der skal man sjældent stå ved kassen eller fylde varer op. Men udvider man beskrivelsen med kompetencer og resultater, kan det give mening, hvis man siger: ’Jeg har arbejdet i 7-Eleven, hvor jeg lærte at blive god til at tale med folk og have kundekontakt. Jeg lærte også at bevare overblikket og bestille nye varer hjem på de rigtige tidspunkter’,” fortæller Rikke Bjerregård Jespersen.

Instinktivt kigger de fleste bagud i tid og tænker, at de skal fortælle, hvad de har lavet indtil nu.
”Og ja, det skal man også, for man skal naturligvis fortælle om sin studieretning og sine spændende projekter. Men det kan andre med den samme baggrund også gøre. Så hvis du vil sætte dig selv i spil og give din fortælling et personligt præg, er du nødt til at udvide historien med dine kompetencer og resultater. Et resultat kan f.eks. være, at man undervejs indså, hvor vigtigt det er at inddrage brugere af et produkt, eller måske at projektet har været en åbning i forhold til et område, som du kunne tænke dig at beskæftige dig mere med,” fortæller hun.