Mangel på ingeniører – og alligevel ledige dimittender?

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Generelt er der en opfattelse af, at ingeniører bare får et job, når de er færdige på universitetet. Det er også sandt for de fleste, men slet ikke alle, viser tal.

Uden sammenligning tilhører ingeniører den gruppe af akademikere, der har de pæneste ledighedstal.

“Ingeniører har den laveste ledighed, og nyuddannede kommer samtidig hurtigere i arbejde end alle andre. Det er jo meget positivt,” siger relationschef Ulrik Romme fra Akademikernes A-kasse.

I snit står der et job og venter på 60 procent af alle nyuddannede ingeniører den dag, de forlader universitetet, og langt hovedparten af resten har ikke udsigt til længerevarende ledighed. For akademikere generelt er hver femte stadig ledig et år efter uddannelsen er afsluttet – for ingeniører er det kun hver 14. svarende til syv procent.

Bruttoledigheden for sommerdimittenderne i 2016 faldt brat i løbet af efteråret. I akademikernes A-kasse forventer man, at kurven i 2017 vil være endnu stejlere. Kilde: Akademikernes A-kasse.

Plads til alle
At hele syv procent af de nyuddannede ingeniører stadig er ledige efter et år kan alligevel lyde af meget. Hvordan kan det gå for sig, når man samtidig hævder, at der er ingeniørmangel?
“Det er et udtryk for, at ikke alle fag og alle egne af Danmark er lige eftertragtede. Dimittendledigheden er størst omkring de store byer. For når man har læst i en storby, er mange ikke meget for at flytte sig. Her har man sit netværk, og her har man måske stiftet familie. Derfor er der i begyndelsen mindre villighed til at søge derhen, hvor stillingerne er. Men efter to år er stort set alle i job. Så det er ikke fordi, der ikke er plads til alle, men det tager lidt tid at finde en stilling,” siger Ulrik.

Klassiske ingeniører er mest eftertragtede
En ansøgningsproces tager typisk et par måneder. Hvis jobopslagene bliver slået op i august, følger derefter en ansøgnings- og behandlingsperiode, og så vil stillingen typisk først blive besat i løbet af efteråret.

“Jeg vil ikke tro, at den gruppe føler, de har været hårdt ramt af ledighed. Men hvis man nu går ledig i 12 måneder, tror jeg, man begynder at mærke et vis pres, for der begynder arbejdsgiverne måske også at tænke – hvad sker der lige der – hvorfor er han ikke i job?” siger Ulrik.

De klassiske ingeniørdiscipliner ­bliver først udsolgt. Det gælder for eksempel ­bygnings-, elektro- og maskiningeniører samt IT- og energiingeniører. Andre studieretninger har ikke samme store aftræk.

“Der er en tendens til, at ingeniører, der avancerer til ledere af en virksomhed, foretrækker kandidater fra samme uddannelsesretning som dem selv. De er typisk også ret konservative, så dimittender fra de nye kombinationsretninger har sværest ved at få job. Det kan for eksempel være ingeniører fra tekno-antropologi eller by- og bygningsdesign,” fortæller han.

Der er også en tendens til, at virksomhederne vælger civilingeniører frem for diplomingeniører. “De foretrækker ofte de bedst uddannede. Også selv om de er lidt dyrere,” siger Ulrik.

Søg bredt
For at begrænse ledighedsperioden er tricket ganske enkelt at søge bredt både i forhold til geografi og fag.

“Man skal indstille sig på at være mere mobil og flytte på sig. Og så skal man søge lidt uden for egen faglighed. Man har måske skrevet speciale om et ganske bestemt emne og drømt om at arbejde videre med det, men nogle gange kan det være nødvendigt at søge bredere inden for sine generelle ingeniørkompetencer. Jo mere man hiver i de to elastikker, desto hurtigere går det med at få et job,” siger Ulrik.

Oversigt over ledige ingeniører rundt omkring i landet. Kilde: Akademikerne.