MIN ARBEJDSDAG

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Johnny Tuan Nguyen, Christina Berg Olesen og Pernille Gylling Jensen fortæller hver især om en arbejdsdag hos henholdsvis MOE, NIRAS og FMC Corporation.

En dag med møder

Johnny Tuan Nguyen har næsten en times transport til og fra arbejde. Det lyder måske af meget, men han bruger tiden til at lade op i og slappe af med at se film eller være på nettet. Andre gange sidder han bare og reflekterer over ting og sager – med musik i ørene. Privatfoto.

Fagingeniør Johnny Tuan Nguyen har siden sommeren 2019 været ansat i afdelingen for ’Veje, Stier & Pladser’ hos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE i Søborg nord for København. I løbet af sin ­studietid på Aalborg Universitet var han i praktik hos Vejdirektoratet. ­Senere blev han studentermed­hjælper hos COWI, hvor han blev ­ansat i en projektstilling, da han havde afsluttet sin uddannelse som diplomingeniør.

Her er hans arbejdsdag en torsdag i september:

05:45
”Vi er fire mennesker, der bor i samme lejlighed, så det kræver lidt koordinering om morgenen. Jeg kan virkelig godt lide at have god tid om morgenen, og så må jeg jo stå tidligt op.”

06:30
”Jeg bor på Amager og arbejder i ­Søborg. Halv syv gik jeg ned til metroen, skiftede på Nørreport og tog S-toget videre til Buddinge. Det kan tage næsten en time at komme på arbejde, og det kan måske lyde som lang tid at bruge på transport, men det er faktisk ikke så slemt. Jeg slapper af og får tiden til at gå med at se en film eller være på nettet. Andre gange sidder jeg bare og reflekterer over ting og sager – med musik i ørene.”

07:30
”Som det første kiggede jeg mine mails igennem. Derefter forberedte jeg mig på de tre møder, som jeg skulle deltage i i løbet af dagen. Det er lidt usædvanligt. Normalt har jeg maks. tre møder på en uge.”

08:30
”Her var jeg med til mit første ­infomøde med hele koncernen. Jeg vil tro, at der var 800-900 mennesker. På mødet blev vi blandt andet informeret om økonomien og nøgletal og lidt om de nye medarbejdere, der er kommet til.”

09:00
”Sammen med en kollega deltog jeg i et møde med en kommune, som vi skal rådgive omkring udarbejdelse af et udbudsmateriale. Udbuddet handler blandt andet om ukrudtsbekæmpelse og beplantningspleje af offentlige arealer. Det ligger faktisk uden for min spidskompetence, men her er jeg ’føl’ eller ’lærling’ hos en kollega, der ved meget mere om det end jeg.”

12:00
”Da min kollega og jeg kom tilbage fra mødet med kommunen, spiste vi frokost sammen. Til daglig veksler det meget, hvem jeg spiser frokost med.”

12:30
”Bagefter tog min kollega og jeg en lille snak, hvor vi gennemgik de punkter, som vi havde behandlet med kommunen. Vi lagde en plan for det kommende arbejde med udbudsmaterialet.”

13:00
”Vores afdeling beskæftiger sig med veje, stier og pladser. På det månedlige afdelingsmøde gav vores afdelingsleder en bred update på de aktiviteter, der er gang i. Her deltager ca. 15 kolleger. Mødet varede en time.”

14:30
”Efter mødet fortsatte jeg med de sidste rettelser på det udbudsmateriale, som vi havde arbejdet med om formiddagen med kommunen. På det her tidspunkt var jeg faktisk ved at være lidt træt. Det havde været en lang dag med tre møder.”

15:30
”Fri.”

En dag fra projekt til projekt

Christina Berg Olesen har kun fem minutter til arbejde, så selv om hun først står op kl. syv, kan hun fint nå at være på kontoret inden halv ni. Hos NIRAS har hun fleksible mødetider, så hvis hun vil nå at træne fra morgenstunden, kan hun bare gå en time senere om eftermiddagen. Privatfoto.

På de fleste arbejdspladser er ugens sidste dag ofte lidt anderledes end ­andre hverdage. Således også hos NIRAS i Aarhus, hvor civilingeniør Christina Berg Olesen har været ansat siden maj 2018 i afdelingen Vand og Energi.

Her fortæller hun om en helt ­almindelig fredag i september.

07:00
”Jeg stod op ved syvtiden, som jeg oftest gør. Det er lidt en luksus kun at have fem minutter til mit arbejde, så selv om jeg først står op kl. syv, kan jeg fint nå at være på kontoret kl. otte – måske bliver den halv ni. Vi har fleksible mødetider, så vil jeg nå en træning fra morgenstunden, kan jeg gå en time senere om eftermiddagen – det passer mig godt.”

08:00
”På NIRAS-kontoret i Aarhus sidder vi på storrumskontor, og nogle afdelinger kører med clean-desk-koncept. Det betyder, at vi ikke har faste pladser, men rydder skrivebordet hver dag, når vi går hjem, så der er plads til den næste kollega. Så hver morgen starter jeg dagen med at hente min kasse med computer og tilbehør og vælge en plads. Det har den fordel, at vi altid kan sætte os i nærheden af de kolleger, vi aktuelt samarbejder med på de forskellige projekter.”

08:45
”Fredagen er lidt anderledes. Her begynder vi altid med fælles morgenmad for hele kontoret. Samtidig med den fælles morgenmad var der denne fredag kvartalsmøde for alle 450 ansatte i Aarhus. Til disse møder giver vores direktør en ­orientering om status og seneste tiltag på ­koncernniveau.”

09:15
”Jeg arbejdede videre på nogle beregninger og et notat til et biogasprojekt, som jeg arbejder på sammen med en kollega. Beregningerne indgår i en scenarieanalyse, som vi laver for en kommune, af nogle forskellige muligheder for at udnytte kildesorteret organisk dagrenovation – dvs. madaffald og lignende – i biogasanlæg.”

11:15
”Jeg mødtes kort med min kollega på biogasprojektet og opdaterede hende på, hvad jeg var nået frem til i scenarieanalyserne. Vi kunne være gået ind i et møderum eller ud til et af vores projektområder, men besluttede bare at tage den omkring skrivebordet.”

11:30
”Til daglig går vi samlet til frokost i afdelingen, men i fredags mødtes jeg i frokostpausen med en anden kollega, da vi har planlagt at arrangere en pub crawl for hele kontoret. Vi skulle blandt andet snakke om, hvor vi skulle hen, og hvad der skulle ske.”

12:00
”Efter frokost havde jeg et internt opfølgningsmøde med en kollega på et vandrensningsprojekt, som jeg arbejder på. Vi skulle arrangere forløbet af en række testforsøg på et vandværk,
som vi skal gennemføre i samarbejde med forsyningen. Vi skal undersøge muligheden for genbrug af forsyningens skyllevand fra sandfiltre.”

13:00
”Resten af dagen arbejdede jeg videre på vandrensningsprojektet med en forsøgsbeskrivelse, som vi skal diskutere med kunden på et møde i næste uge, før testforsøgene skydes i gang.”

15:45
”Weekend.”

Brandslukker på arbejde

Pernille Gylling Jensen har mange kontrolrum at holde øje med som produktions­ingeniør i den amerikanske kemivirksomhed FMC Corporation i Harboøre. Derfor er cyklen et vigtigt arbejdsredskab. Privatfoto.

Produktionsingeniør Pernille Gylling Jensen er ansat i den amerikanske kemivirksomhed FMC Corporation, der ligger på halvøen Rønland ved Harboøre, men selv om hendes titel er driftsingeniør, er det måske mere passende med hendes chefs ord at beskrive hende som ’brandslukker’. Hun skal opdage problemer og finde løsninger, så produktionen kører så gelinde som muligt.

Her er hendes arbejdsdag en mandag i september:

06:30
”Jeg mødte på arbejde tidligt, for vi producerer også om natten. Jeg snakkede med mine kolleger for at høre, hvordan det hele kørte og tjekkede op på mine egne anlæg. Jeg er også ingeniør for vores rensningsanlæg, så jeg gennemgik også analyser derfra og tjekkede op på tallene for for eksempel ilt, pH og fosfor.”

08:30
”Morgenmødet kl. 8.30 er et stående møde, hvor cirka 25 deltager. Her gennemgår vi gårsdagens produktion. Den er jo aldrig helt perfekt, så det blev drøftet, hvad vi kan gøre, og hvor det var nødvendigt med vedligeholdelse. Sikkerhed er altid højt på dagsordenen, så det blev vendt, hvor der var såkaldt livskritisk arbejde. Det er for eksempel, hvis man skal arbejde i højden.”

09:15
”Jeg fandt mit sikkerhedsudstyr frem, dvs. sikkerhedssko, handsker, hjelm og goggles. Så tog jeg min egen cykel, og så cyklede jeg 800 meter ud til et kontrolrum, der styrer en af ’mine’ produktioner. Der var strid modvind, men det er jeg vant til. Det blæser altid i Vestjylland. Under 10 meter i sekundet er vindstille på disse kanter.”

“De kolleger, der var på vagt dagen inden, havde jeg ikke set siden sommerferien, så dem skulle vi selvfølgelig lige snakke lidt om. Derefter satte jeg mig ned og kiggede på analyserne, og vi blev enige om, hvad vi skulle gøre ved driften fremadrettet. Derefter cyklede jeg forbi et andet kontrolrum, hvor jeg skulle snakke med nogle kolleger om en såkaldt SOP – en slags brugsvejledning eller instruks til, hvordan man udfører en bestemt opgave sikkert. Jeg mødte kollegerne i produktionen, og de havde ikke tid til at snakke, fordi de havde et problem med deres miljøanlæg. Så snakkede vi i stedet om, hvordan vi fik løst det. Vi aftalte, at vi skulle snakke om SOP’en senere.”

11:00
”Jeg cyklede tilbage på mit kontor og tog sikkerhedsudstyret af. Jeg havde et par telefonopringninger med de kolleger, der indkøber råvarer.”

11:30
”Hver dag spiser jeg frokost i kantinen sammen med de fire andre produktionsingeniører.”

12:00
”Tilbage på mit kontor kiggede jeg på nogle andre råvareproblemer. Hvis vi har udfordringer med at lave et produkt, der lever op til vores kvalitetskrav, skyldes det ofte råvarernes manglende renhed. Så kom miljøchefen forbi, fordi vi skal i gang med nogle pilottests på vores rensningsanlæg, og vi diskuterede, hvordan vi bedst fik planlagt dem, og hvilke andre deltagere vi skulle have med til et møde. Derefter kom en anden kollega fra miljøafdelingen, der manglede nogle tal, som jeg lige skulle hjælpe hende med at finde.”

14:00
”Jeg skrev forskellige mails, blandt andet til nogle operatører omkring driften af rensningsanlægget. Derefter cyklede jeg ud til et af mine andre kontrolrum og snakkede med nogle kolleger, som jeg heller ikke havde set siden sommerferien. Operatørerne arbejder i skiftehold, så derfor ser jeg kun de enkelte medarbejdere hver femte uge. Det er afgørende for en god produktion, at jeg opdager eventuelle problemer så tidligt som muligt. Derfor prioriterer jeg meget højt, at operatørerne har tillid til mig, og at vi har et godt samarbejde. Den relation har jeg brugt meget tid på – og jeg har bagt mange småkager. Det er vejen til vestjyders hjerter, har jeg fundet ud af. Til jul fik hvert kontrolrum et glas.”

15:30
”Tilbage på kontoret snakkede jeg med min chef, fordi jeg skal regne på nogle spildevandsmængder. Men det blev ikke den dag, for jeg skulle mødes med en kollega, der også er min veninde fra studiet.”

Johnny Tuan Nguyen, Christina Berg Olesen and Pernille Gylling Jensen each tell about a workday at MOE, NIRAS og FMC Corporation, respectively.

A day with meetings

Almost an hour of transport to and from work can sound like a lot. But the time can be used to recharge. Johnny Tuan Nguyen relaxes and spends the time watching a film or surfing online. Other times he just reflects on stuff – with music in his ears. Private photo.

Engineer Johnny Tuan Nguyen has, since the summer of 2019, been employed by the department of ‘Veje, Stier & Pladser’ in the advisory engineering company MOE in Søborg, north of Copenhagen. In the days of his education at Aalborg University, he was an intern in Vejdirektoratet. Later, he became a student helper in COWI, where he was also hired in a project position when he had finished his education as a bachelor in engineering.

This is his work day on a Thursday in September:

05:45
“We are four people living in the same apartment, so it takes some coordination in the morning. I really like have a lot of time in the morning, so I have to get up early.”

06:30
“I live in Amager and work in Søborg. Half past six, I went to the Metro, changed at Nørreport, and took the S-train to Buddinge. It can take almost an hour to get to work, and it may sound like a long time to spend on transportation, but it is actually not so bad. I relax, and spend the time watching a film or surfing online. Other times, I just sit and reflect over stuff – with music in my ears.”

07:30
“First I looked through my emails. Then I prepared for the three meetings that I had to participate in during the day. It is a bit unusual. Normally I have a maximum of three meetings in a week.”

08:30
“I was in my first info meeting with the entire company. I would think there were 800-900 people. At the meeting we received information about the ­economy and key numbers, and a bit about the new employees who have joined us.”

09:00
“A colleague and I participated in a meeting with the municipality, which we are going to advise about solving an open procurement. The issue is about weed control and plant care in public areas. It is actually outside of my expertise, but in this case, I am a trainee for a colleague who knows a lot more about it than I do.”

12:00
“When my colleague and I returned from the meeting with the municipality, we ate lunch together. Who I eat with depends on the day.”

12:30
“Afterwards, my colleague and I had a little chat, where we went through some of the points we went through with the municipality. We made a plan for the future work with the project.”

13:00
“Our department works with roads, paths, and squares. In the monthly department meeting, our department leader gave us a wide update on the activities currently in progress. About 15 colleagues participated. The meeting lasted an hour.”

14:30
”Efter mødet fortsatte jeg med de sidste “After the meeting ended, I continued with the last corrections for the open procurement project that we worked with in the morning with the muni­cipality. At this time, I was actually getting a bit tired. It had been a long
day with three meetings.”

15:30
”Done for today.”

A day from project to project

Christina Berg Olesen only has five minutes to work, so even though she first gets out of bed at seven o’clock, she can be in the office before half past eight. At NIRAS she has a flexible schedule, so if she wants to work out in the morning, she can just leave and hour later in the afternoon. Private photo.

At most workplaces, the last day of the week is slightly different than the other work days. It is also like this at Niras in Aarhus, where master of science in engineering, Christina Berg Olesen has been employed since May 2018, in the department Vand og Energy.

Here, she speaks about a regular Friday in September.

07:00
“I got up around seven, which I usually do. It is kind of a luxury to only have five minutes to travel to work, so even if I only get up at seven, I can easily be at work by eight – maybe half past. We have flexible hours, so if I want to work out before work, I can leave an hour later in the afternoon – I like that.”

08:00
“At the Niras office in Aarhus, we have an open office plan, and some departments work with a clean desk concept. That means that we don’t have planned seating, but clean our desks every day when we leave so there is room for the next colleague. So every morning, I start the day by getting my box with my computer and accessories and picking a seat. It has the advantage of us being able to always sit next to the colleagues we are currently working with on the different projects.”

08:45
“Fridays are slightly different. We start with a joint breakfast for the entire office. At the time of the breakfast, there was a quarterly meeting for all 450 employees in Aarhus this Friday. For these meetings, our director informs us about the status, and the latest implementations on a company level.”

09:15
“I continued working on some calculations and a note for a biogas project, which I am working on with a colleague. The calculations are part of a scenario analysis, which we are doing for a municipality, of different possibilities for using sorted organic waste – that is, food waste and such – in biogas plants.”

11:15
“I briefly met with a colleague on the biogas project, and updated her on what I had concluded in the scenario analyses. We could have gone into a meeting room, or out to a project area, but we decided just to talk about it around the desk.”

11:30
“Usually, the entire department has lunch together, but this Friday, I met with a different colleague during the lunch break since we have decided to arrange a pub crawl for the office. We had to talk about where to go, and what should happen.”

12:00
“After lunch, I had an internal follow-up meeting with a colleague on a water cleaning project that I am working on. We had to arrange the process of a number of tests on a water plant, that we are executing in collaboration with the supply unit. We have to look into the option of reusing the supply unit’s rinse water from sand filters.”

13:00
“The rest of the day, I continued working on the water cleaning project with a description of tests that we have to discuss with the client in a meeting next week, before the tests are started.”

15:45
”Weekend.”

Putting out fires at work

Pernille Gylling Jensen has a lot of control rooms to keep track of as a production ­engineer in the American chemistry company FMC Corporation in Harboøre. Therefore, the bike is an important tool of the trade. Private photo.

Production engineer Pernille Gylling Jensen is employed in the American chemistry company FMC Corporation, which is based on the peninsula of Rønland by Harboøre. And even if her title is managing engineer, it may be more fitting, in her boss’s words, to describe her as a ‘fire extinguisher’. She has to find problems and come up with solutions, so that the production can run as smoothly as possible.

This is her work day on a Monday in September:

06:30
“I went to work early, because we also produce at night. I talked to my colleagues to hear how it all went, and checked up on my own facilities. I am also the engineer for our treatment plant, so I went over analyses from that, and checked up on the numbers for oxygen, pH, and phosphor.”

08:30
“The morning meeting at 8.30 is a standing meeting where about 25 people participate. Here, we go through yesterday’s production. It is never entirely perfect, so we discuss what we can do, and where it is necessary to do upkeep. Safety is also high on the agenda, so it was discussed where there was so-called vital work. That is for instance work in the heighth.”

09:15
“I found my safety gear – that is, safety shoes, gloves, helmet, and goggles. Then I took my bike and went the 800 meters to a control room that controls one of ‘my’ productions. I had the wind right in my face, but I am used to it. It is always windy in western Jutland. Less than 10 meters per second is considered windless around here.”

“The colleagues that were working the day before were people I had not seen since the summer, so of course I had to talk with them a bit. Then I sat down to look at the analyses, and we agreed on what to do about the operation in the future. Then I drove past another control room, where I had to talk to some colleagues about a so-called SOP – a kind of user manual or instructions for how to execute a certain kind of task safely. I met with colleagues in production, and they did not have time to talk because they had an issue with their environmental system. So instead we talked about how to fix that. We decided to talk about the SOP later.”

11:00
“I drove back to my office and took off the safety gear. I had a few calls with the colleagues who purchase our raw materials.”

11:30
“Every day I eat lunch in the cafeteria with the four other production engineers.”

12:00
“Back in my office, I looked at some other raw material issues. If we have difficulties making a product that lives up to our quality standard, it is often because of the purity of our raw materials. Then the head of environments stopped by, because we are starting on some pilot tests of our treatment plants, and we discussed how to plan them best, and which other participants we needed for a meeting. Then another colleague from the environment department needed some numbers that I had to help her find.”

14:00
“I wrote some different mails – amongst others to some operators about the operations of the treatment plant. Then I drove to one of my other control rooms and talked to some other colleagues that I hadn’t seen since summer. The operators work in shifts, so therefore I only see certain employees every fifth week. It is vital for good production that I find any problems as soon as possible. Therefore, I prioritise a lot of time on that – and have baked a lot of cookies. That is the road to the hearts of the western Juts, I have found. For Christmas, every control room got a jar.”

15:30
“Back in the office, I talked to my boss, because I have to calculate some amounts of sewage. But it did not happen that day, because I had to meet with a colleague, who is also a friend from university.”