Close

NY PÅ ARBEJDSMARKEDET

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Johnny Tuan Nguyen, Christina Berg Olesen og Pernille Gylling Jensen fortæller hver især om hvordan det er at være ny på arbejdsmarkedet hos henholdsvis MOE, NIRAS og FMC Corporation.

Nyt job, nye kolleger, ny bolig, ny by

Johnny Tuan Nguyen er fagingeniør hos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE. Han forlod Aalborg og alle vennerne for at få jobbet i København, men det har kun været en god ­oplevelse. Privatfoto.

Da Johnny Tuan Nguyen i februar 2019 fik sit eksamensbevis fra Aalborg Universitet og herefter kunne kalde sig diplomingeniør inden for byggeri og anlæg med speciale i vej og trafikplanlægning, rokkede det ikke meget ved hans hverdag. Johnny fortsatte nemlig som ingeniør i en projektstilling hos COWI, hvor han umiddelbart inden havde arbejdet som studentermedhjælper.

Noget større var springet, da hans projektstilling udløb i sommeren 2019, og Johnny flyttede til København for at starte som fagingeniør hos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE. Her fortæller han om sine erfaringer.

Spændt forventning
“Der var mange, der sagde til mig, at det var lidt af et spring at flytte fra Aalborg, hvor jeg havde alle mine venner, og til København, hvor jeg stort set ikke kendte nogen. Det kunne de have ret i, for jeg havde mange hobbyer i Aalborg og mange dejlige venner med meget forskellige tankegange og syn på livet. Jeg var bange for at miste det hele ved at flytte til København. Jeg havde måske også en frygt for, at man nok ville være mere snobbet og indelukket her i København, men jeg fandt hurtigt ud af, at der ikke var så stor forskel.

Jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg tog springet. Selvfølgelig er det ærgerligt at miste noget af det, jeg havde, men jeg ser det som et nyt kapitel i mit liv. Jeg er kommet i gode hænder, og jeg har mødt nogle dejlige mennesker, som jeg godt kunne tænke mig at fortsætte med.”

Starten kræver energi
“Jeg havde været dybt involveret i arbejdsopgaverne som studentermedhjælper. Derfor var der ikke den store forskel på at være studerende og færdiguddannet. Jeg fik en højere løn, lidt mere ansvar og nogle flere opgaver, men arbejdsmæssigt var det næsten det samme.

Da jeg kom til København, valgte jeg at flytte ind i et bofællesskab, hvor jeg automatisk ville møde nye mennesker. Jeg har været lidt overrasket over hvor meget energi det kræver at flytte by, møde nye mennesker og starte op i et bofællesskab. Jeg er mindre produktiv i min fritid, fordi jeg engagerer mig mere socialt.

Jeg er meget aktiv af natur og er for eksempel glad for at klatre og male keramik, men det har der ikke været meget tid til indtil videre.”

Åbne kolleger
“Jeg har gode kolleger hos MOE. De har taget pænt imod mig, så det har ikke været noget problem for mig at finde mig til rette på en ny arbejdsplads. Generelt er man meget åben over for hinanden her i virksomheden, og jeg har allerede været med til flere sociale arrangementer og fester.”

Varieret hverdag
“Mine dage er meget forskellige. Jeg kan godt lide variation i tingene og at der er en afveksling mellem at være på kontoret og komme ud i virkeligheden, så jeg kan sige helt ærligt, at jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag. Jeg glæder mig også til at blive klogere og til at opfylde de opgaver, jeg bliver stillet. Jeg har slet ikke noget imod at arbejde, og jeg er ikke typen, der kigger på uret – så min hverdag, den er god.”

Den største overraskelse
“Det hele har overrasket mig. Kulturen, byen, menneskerne. Alt sammen på den gode måde. Jeg har i hvert fald ikke oplevet noget negativt – det skulle da lige være, at jeg fik stjålet mine cykellygter. Nej, pjat – det har været en god oplevelse hele vejen igennem.”

Meget nyt at lære og mere ansvar

Christina Berg Olesen har tidligere været i praktik og haft studiejob i rådgiverbranchen, så overgangen fra at være studerende til at være færdig ingeniør hos NIRAS gav ikke så mange over­raskelser. Men hun er godt klar over, at hun stadig har meget nyt at lære. Privatfoto.

Christina Berg Olesen er uddannet fra Aarhus Universitet, hvor hun tog en diplomingeniøruddannelse inden for bioprocesteknologi, før hun læste videre til civilingeniør i miljøteknologi og dimitterede i sommeren 2017. Undervejs i studiet har hun haft et studiejob hos COWI, hvor hun arbejdede frem til maj 2018, hvor hun blev ansat hos NIRAS.

Læs her om hendes erfaringer fra de første år på arbejdsmarkedet.

Håbefulde forventninger
”Mine forventninger var nok meget klassiske. Jeg håbede, at jeg nu skulle ud og gøre en forskel og bruge alt det, jeg havde lært de seneste 5-6 år på universitetet. Samtidig regnede jeg nok også med, at jeg skulle lære en masse nyt. Det var min fornemmelse, at man i rådgiverbranchen arbejder inden for et virkelig bredt spektrum af projekter, så man hele tiden har mulighed for at udvide sin faglige profil. Jeg glædede mig til at få en arbejdsdag og en relation til mit fag, hvor jeg skulle lave noget, som andre kunne bruge og sætte pris på, og ikke have som det primære mål, at jeg i sidste ende skulle op til en eksamen. Og så så jeg nok også frem til ikke længere at skulle være en ’fattig’ studerende.”

Glidende start
”Jeg har tidligere både været i praktik og haft studiejob i rådgiverbranchen, så overgangen fra at være studerende til at være færdig gav nok ikke så mange overraskelser. Jeg var temmelig forberedt på, hvad der ventede mig og hvad det indebar. Der var dog stadig meget nyt at lære. Så der blev lagt meget arbejde i projekterne, og nogle gange blev det til lange eftermiddage eller aftener. Og selv om jeg nu har været færdig i to år, møder jeg fortsat mange nye opgaver, og dagene kan stadig blive lange, når man fordyber sig i noget nyt.”

Hjælpsomme kolleger
”Jeg er glad for mine kolleger, og det har en stor betydning for min arbejdsdag. I begge virksomheder har der været en god blanding af unge og mere erfarne, og det kan jeg godt lide. Begge steder har der også været gode introduktionsforløb for nyansatte, såkaldt onboarding, hvor man bliver taget i hånden i et planlagt forløb. Det indebærer for eksempel, at der er tilrettelagt faste møder, hvor man evaluerer med sin chef.”

Forpligtende hverdag
”Mit liv har ikke ændret sig voldsomt meget. Jeg er blevet boende i Aarhus, så min fritid og mine venner er stort set de samme, som da jeg læste. Men min hverdag har alligevel forandret sig. Jeg er ikke helt lige så meget min egen herre, som da jeg var studerende. For selv om ingeniørstudiet og undervisningen lægger meget op til, at man studerer fra 8-16, så stod man ofte mest til regnskab over for sig selv og kunne i vid udstrækning kontrollere sin dag. Nu er jeg langt mere forpligtet, men kan til gengæld holde fri med god samvittighed, når jeg har passet mit arbejde. Som studerende kan man altid lave mere.”

Den største overraskelse
”Det kom nok alligevel bag på mig, hvor mange nye områder og arbejdsprocesser, jeg er blevet mødt med. Man kan jo ikke stifte bekendtskab med det hele på universitetet. For eksempel har jeg skullet sætte mig ind i procedurer og forhold omkring udbudsprojekter, og der er en masse lovgivning, som er ny for mig, og som er forskellig fra projekt til projekt. Men jeg synes, at det er spændende at arbejde så bredt med mit fag og hele tiden lære nyt.”

Sommerfugle i maven

Pernille Gylling Jensen er produktionsingeniør hos den amerikanske kemivirksomhed FMC Corporation i Harboøre. Det er ikke en ren mandeverden – men næsten. Af de ca. 230 ansatte i produktionen er kun tre kvinder. Privatfoto.

Da Pernille Gylling Jensen i sommeren 2018 var færdig kemiingeniør fra Aalborg Universitet, glædede hun sig til at komme ud i virkeligheden og opleve, at nogle kunne bruge alt det, hun havde lært. Den 1. oktober samme år begyndte hun som produktionsingeniør på Harboøre Tange hos den amerikanske kemivirksomhed FMC Corporation Site Rønland, der pro­ducerer plantebeskyttelsesmidler. Her er hendes erfaringer fra den første tid.

Blandede forventninger
”Jeg havde lært en masse i de fem år på universitetet, og det glædede jeg mig til at bruge. Men det var også overvældende, og jeg var ærlig talt en anelse skræmt, da jeg skulle starte. Det hele gik ret stærkt, for der gik kun ti dage, fra jeg blev ansat, til jeg skulle starte. I den periode skulle jeg også flytte fra Aalborg til Holstebro og have styr på hele mit liv. Jeg kan huske, at jeg især var bekymret for, at jeg ikke kunne forstå dialekten. Site Rønland ligger jo mellem Harboøre og Thyborøn – det er helt ude i vest. Jeg havde nok også sommerfugle i maven, fordi jeg var bange for, at jeg ikke kunne nok. Min stilling indebærer meget ansvar, og jeg havde jo ingen erfaring. Men siden har min chef sagt, at jeg gik ind i dem allesammen med træsko på, og jeg synes også selv, at det er gået ret godt.”

Flyvende start
”Mine bange anelser viste sig at holde stik. Jeg havde faktisk svært ved at forstå, hvad mange sagde, for det er ikke kun dialekten, der er anderledes. De bruger også nogle helt andre udtryk. I dag har jeg ikke længere problemer med at forstå, hvad mine kolleger siger. Jeg er faktisk selv begyndt at snakke lidt vestjysk. Heroppe siger man for eksempel ’ret’ til alting. Så når man siger: ’Det er ret dårligt vejle i dag’, betyder det: ’Det er temmelig dårligt vejr i dag’. Det tog mig lige lidt tid at vænne mig til. Vi var to nye produktionsingeniører, der startede samtidig, og der var lagt et detaljeret opstartsprogram, der sikrede, at vi kom rundt i produktionen. Vi blev holdt i hånden og blev introduceret til alle afdelinger – også alle de afdelinger, vi ikke skulle arbejde i. Det har givet mig et virkelig godt kendskab til hele fabrikken.”

Mandlige kolleger
”Jeg har meget søde kolleger, men jeg er endt i en mandeverden. Vi er vel 230 i produktionen, og vi er kun tre kvinder, så vi holder sammen. Det er ret heldigt, at vi kommer så godt ud af det, når jeg ikke havde mange skud i bøssen. Jeg tror, at jeg opfører mig lidt som en mand i det selskab, og det passer mig meget godt, for jeg er ikke så meget til tøsefnidder. Derfor tænker jeg i hverdagen nok heller ikke ret meget over, at alle mine nærmeste kolleger er mænd.”

Glad hverdag
”Hver dag står jeg glad op og går på arbejde. Skiftet fra at være studerende til at gå på arbejde har været virkelig ­positivt. Ikke at jeg ikke var glad for at gå på universitetet, men jeg glædede mig til at komme ud i virkeligheden. Jeg trængte til, at det har en betydning, det man gør. Og her har det en betydning, at jeg træffer de rigtige beslutninger. De er afgørende for, at anlæggene kører. Jeg kan godt lide, at folk ringer til mig og spørger om min hjælp, at de værdsætter den og siger tak. Det oplevede jeg ikke så tit på universitetet, men det er superfedt”.

Den største overraskelse
”Den største overraskelse har nok været mængden af ansvar. Jeg havde håbet at få en stilling med ansvar, men det ansvar, jeg har fået, oplever jeg som stort. Der er så mange, der er afhængige af mig, og mine beslutninger er så væsentlige. Det går ikke, at jeg siger: ’I prøver da bare, og så ser vi, hvordan det ender’. Det sker aldrig. Det har også været en oplevelse at komme til en amerikansk virksomhed med mange formaliteter.”