Close

Sådan scorer du jobbet til jobsamtalen

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Forberedelse er nøglen til at klare en jobsamtale godt, skriver journalist og forfatter Steen Kræmer Rasmussen i en ny bog. Her følger hans helt lav-praktiske, gode råd i et interview med Pejling.

Hvad karakteriserer en ansøger, der står stærkt til jobsamtalen?

”Det er en ansøger, som har forberedt sig. Der er ikke noget mere irriterende for arbejdsgivere end jobsøgere, der kommer uforberedte. Det er vigtigt at sætte sig ind i virksomheden og at vide, hvordan den fungerer. Det er også godt at kende de ”pains”, de udfordringer, som de har. For når vi kender virksomheden, får vi nemmere ved at gå ind og målrette den måde, vi optræder på. Det holder ikke det der med at gå ind og være sig selv. Det stærke er at være den version af dig selv, som passer godt til virksomheden,” siger Steen Kræmer Rasmussen, som her svarer på spørgsmål fra Pejling:

Hvad vil det sige at målrette sin optræden?

”Det er at tænke over, hvordan vil jeg svare i den her virksomhed. For eksempel kan en virksomhed, der arbejder med semikonduktorer, spørge, hvad du har af erfaringer med dem. Så tilpasser du dit svar efter, om de søger en praktiker eller teoretiker. I nogle tilfælde kan det være en god idé at sige: ’Det er jeg stærk til, det har jeg arbejdet med i min praktiktid’. I andre kan det være at sige, at du har beskæftiget dig meget med teorien bag.”

 

Jobsamtalen

De færreste virksomheder skilter med deres ”pains”. Hvordan finder man dem?

”Nej, jeg har aldrig set en jobannonce, hvor der står, at de har enorme problemer med for eksempel at få et materiale til at hænge sammen. En jobannonce er også en profilannonce, som bliver læst af investorer, samarbejdspartnere og alle mulige andre. Så her gør de ikke opmærksom på deres ”pains”. Derfor er det ikke nok at læse annoncen og hjemmesiden. Det kræver en større indsats, men så får du også et helt eventyrligt forspring.”
Hvad kan man mere gøre?
”På Infomedia.dk finder man en guldgrube af information. Der ligger 196 millioner artikler og tv-indslag, og på biblioteker og de fleste uddannelsesinstitutioner er der gratis adgang til mediearkivet. Hvis der er noget at vide, så står det dér. Det kan også være en god idé at ringe til nogen, der har arbejdet i virksomheden. Eller til en gammel studiekammerat, som måske arbejder i branchen. Den der telefon er ekstremt effektiv, hvis vi først kan finde ud af, hvem vi skal ringe til, og en gang imellem kan vi godt ringe ud af boksen til en, vi ikke kender. For eksempel kan du ringe til en person, der har et tilsvarende job et andet sted i branchen og spørge, hvad jobbet går ud på, og hvad de ­bokser med.”

Er det acceptabelt at ringe til en fremmed?

”Ja, bare husk at smile i telefonen. Det kan man høre: ”Hej, jeg hedder sådan og sådan. Jeg ringer, fordi jeg prøver at blive lidt klogere. Jeg skal til en jobsamtale om et job, der er lidt som dit. Nu prøver jeg at blive klogere på, hvad der er godt at sige”. Hvis de har travlt, så spørg, om der er et bedre tidspunkt. Men husk at smile og spørge pænt: ”Hvad gør dig dygtig som projektleder? Hvad gør du, som du er stolt af?” Stil åbne hv-spørgsmål og uddybende hv-spørgsmål.”

Hvad nu hvis man ikke er den åbne type?

”Hvis man ikke har lyst til at tale om sig selv eller er introvert, behøver man ikke at holde sig tilbage. For selv om man er introvert, kan man jo stadig godt ringe og stille faglige spørgsmål om for eksempel kuglelejer. Husk, at man ringer ikke for at tale om ens egen person, men om noget af relevans for jobbet. Folk vil ofte gerne tale, når vi viser interesse.”

Hvad bruger man så al den viden til i samtalen?

”Til at signalere at det er et super­spændende projekt, de har gang i.
Til at sige noget, der gør dem glade, rose dem for noget. Og selvfølgelig til at fortælle, hvorfor du er den rette til jobbet. Men i virkeligheden handler samtalen ikke så meget om at præsentere sig selv. I ordet ’samtale’ ligger, at det er en dialog mellem ligeværdige parter. Ligesom de interesserer sig for dig, skal du også interessere dig for dem. Vi vil hellere ansætte en, der er ligeværdig, end en, der bare kryber.
Og du skal jo også selv have en viden ud af mødet, så du kan beslutte, om
du vil arbejde dér.”

 

.

Jobsamtalen: De vigtigste råd

    •  Forbered dig. Læs alt, du kan finde om virksomheden og de personer, du skal møde på nettet, i pressen og i fagmedier. Du skal kende virksomheden og dens udfordringer.
    • Hav spørgsmål med på et stykke papir. Brug spørgsmålene til at deltage i en dialog, og stil uddybende spørgsmål. Hav altid et spørgsmål klar til sidst, når de spørger, om du har flere spørgsmål.
    • Tag fortællinger med, som kobler dine erfaringer og resultater med virksomhedens behov og krav i jobbet. Fortællingerne kan uddybe det, du skrev i din ansøgning og CV: Hvilke arbejdsrelaterede udfordringer mødte du på studiet, studiejobbet eller som frivillig, og hvordan løste du dem.
.

De typiske spørgsmål

Før du går til jobsamtale, er det en god idé at forberede svar på de mest udbredte spørgsmål. Øv dig på at sige svarene højt og lad dem pege i én retning: Du er den rette til jobbet.

      • Kan du fortælle lidt om dig selv?
      • Hvorfor har du søgt denne stilling?
      • Hvorfor skal vi ansætte dig?
      • Hvad er du mest stolt af i din karriere/din største succes?
      • Hvad er den største ros, du har fået?
      • Hvad er den største fejl, du har begået?
      • Hvordan fungerer du i et team?
      • Hvilke forventninger har du til din chef?
      • Hvilke erfaringer har du med xxx?
      • Fortæl om en konflikt/opgave på din tidligere arbejdsplads, hvor du var uenig med en kollega eller chef.

Læs mere:På Scorjobbet.dk kan du læse om bogen ’Scor jobbet til samtalen. Et job er ikke noget, du får. Det er noget, du tager’.

.

Samtalen over telefon eller video

Du kan komme ud for at blive inviteret til samtale over telefon eller video, især når ­arbejdsgiveren ønsker at screene et større antal ansøgere. Her gælder samme gode
råd som til almindelige samtaler: Forbered dig og hav relevante spørgsmål og
fortællinger klar. Desuden er det vigtigt, at du giver et godt førstehåndsindtryk:

    • Vær klar til det aftalte tidspunkt. Hils høfligt og sig, at du er glad for, at de vil tale med dig.
    • Forbered smalltalk. Spørg for eksempel ind til noget af det, der sker i branchen for tiden – gerne noget positivt.
    • Smil, når det er relevant og naturligt. Det gælder også over telefonen. Man kan høre i din stemme, at du smiler.
    • Klæd dig på, så tøjet matcher din professionelle påklædning – også til telefonsamtaler. Hvis du er skarpt klædt på, føler du dig mere professionel. Husk at have pænt tøj på uden for billedet, så det ikke bliver pinligt, hvis du er nødt til at rejse dig op og hente noget.
    • Hav styr på teknikken: strøm på apparatet, godt telefonsignal eller Wi-Fi, brug knaphulsmikrofon eller headset, så der er god lyd, og test teknikken før samtalen.