Sandt eller falsk om at arbejde i det offentlige

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

Fordomme om at arbejde i det offentlige er der nok af. Som HR direktør i Region Sjælland med mange offentlige ingeniør­arbejdspladser er de ikke fremmede for Marianne Evers. Her er hendes – indrømmet – ikke uvildige udlægning af sandheden.

Øverste billede: Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor regionen er bygherre. ­Hospitalet forventes at stå færdigt i 2022. Foto: Dansk Drone ­Kompagni, Roskilde.

HR direktør Marianne Evers fra Region Sjælland har haft en bemærkelsesværdig karriere. Hun begyndte i det offentlige som kontorelev og sidder i dag i toppen af en virksomhed med 17.000 ansatte. En tilsvarende karriereudvikling tror hun ikke, hun kunne have haft i det private erhvervsliv. Foto: Gert Ellegaard.

MYTE: ‘Lønnen er meget lavere i det offentlige’
“Ikke nødvendigvis. Lønnen i det offentlige er sammensat af to elementer. Dels en overenskomstmæssig aftalt løn og dels et muligt personligt løntillæg. Så den myte kan jeg udvande. Når vi får en ansøgning fra en ingeniør, har vi faktisk mulighed for at lave en individuel aflønning, så vi kan matche det marked, vi spiller op mod, når der er en konkurrence på lønnen. For nyuddannede tror jeg absolut også, at vi kan konkurrere på lønnen.”

MYTE: ‘Man arbejder aldrig over i det ­offentlige’
“Jo, det gør man. Man arbejder nok ligeså meget og lige så hårdt i det offentlige som i det private. Men der kan være den forskel, at vi i det offentlige har mere ordnede forhold, når det drejer sig om at registrere arbejdstid og afspadsere overarbejde. Det kan være, at jeg har en fordom, men jeg tror, at nogle private virksomheder opfører sig som om, de ejer deres medarbejdere og forventer, at de arbejder, når der er brug for det. Det er min fornemmelse, at vi i det offentlige er bedre til at planlægge.”

MYTE: ‘Når man først har arbejdet i det ­offentlige, får man ­aldrig et arbejde i det private bagefter’
“Det kan jeg i hvert fald afvise. Jeg ved, at vi jævnligt afleverer gode, veluddannede ingeniører til private virksomheder. Og årsagen bunder blandt andet i en forskel mellem det offentlige og det private, som det er værd at fremhæve. Det er min påstand, at udviklingsmulighederne er større i en stor virksomhed som vores end i det private. Og når nogle af vores gode medarbejdere har fået stærke kompetencer i regionen, bliver de jævnligt hentet over i de private virksomheder, som vi samarbejder med.”

MYTE: ‘Man får ikke nær så ofte ­selvstændige opgaver i det ­offentlige som i det ­private’
“Det kan jeg i hvert fald afvise. Det gør man.”

MYTE: ‘Der er ikke nær så meget tryk på i det offentlige som i det private, fordi der her er fokus på bundlinjen’
“Det er korrekt, at ­bundlinjediskussionen er en anden i det offentlige end i det private. Men i det offentlige er der et meget stærkt økonomi- og budgetfokus – og dermed en slags bundlinjediskussion. Det er en vigtig parameter på vores arbejdsplads. Derudover er der det politiske pres. Når der bliver truffet en beslutning i vores politiske bestyrelse, er der også pres på for at efterleve og opfylde de mål, der bliver sat derfra. Det er både krav om både leverancer og økonomi. Så vi har absolut en bundlinje, den er bare anderledes end i det private.”

MYTE: ‘Arbejdstiden er mere ­familievenlig i det offentlige’
“Ja, det tror jeg helt sikkert. I det daglige har ingeniørerne i regioner typisk stor indflydelse på planlægningen af deres arbejde. De har flexordninger og lignende, hvor man kan tilpasse arbejdet efter sin familiesituation. Og det er mit indtryk, at vores barselsregler både for mænd og kvinder er mere attraktive end på private arbejdspladser. Fx. går man på barsel otte uger inden fødslen, og mænd har vidtgående muligheder for at få barselsorlov. Dertil kommer, at der ikke bliver set skævt til, at de gør det. Derudover har vi børns både første og anden sygedag.”

MYTE: ‘Pensionen er bedre i det offentlige’
“Ja, generelt er det rigtigt. Nogle private virksomheder overbygger deres pensionstilbud til medarbejderne, men i udgangspunktet er arbejdsgiverens bidrag til pensionen højere i det offentlige.”

MYTE: ‘Offentligt ansatte er mindre stressede’
“Man kan blive ramt af stress, uanset hvor man arbejder, for det er ikke altid kun udløst af forhold på arbejdspladsen. Vi har desværre også stressramte medarbejdere i regionerne, men jeg tror, vi adskiller os positivt i forhold til det private arbejdsmarked ved at være mere opmærksomme på problemerne og tage hånd om dem. Vi har en række både forebyggende og opfølgende tiltag, når vi kommer i de situationer, så jeg tror, vi er bedre til at håndtere stress og arbejde med det. Med til billedet hører, at regionerne er nogle store virksomheder, og derfor har vi arbejdsmiljøpolitikker, som vi arbejder med både mere vidtgående og systematiseret end i mange private virksomheder. Vi har også strukturerede systemer, når det kommer til medarbejderindflydelse, inddragelse og samarbejdssystemer. Der findes selvfølgelig en lovgivning på arbejdsmiljøområdet, der også gælder i det private, men i det offentlige bygger vi rigtig meget ovenpå.”

MYTE: ‘Offentligt ansatte er mindre ambitiøse’
“Nej, det er de ikke. Det hænger igen sammen med de udviklingsmuligheder, der er i det offentlige. Vi har rigtig mange dygtige, ambitiøse og engagerede medarbejdere, som får muligheder for at drive noget, de brænder for. Hvis jeg tager mit eget eksempel. Jeg startede som kontorelev og har haft mulighed for at udvikle mig i flere offentlige virksomheder – både uddannelsesmæssigt og erfaringsmæssigt til den position, jeg har i dag. Det er ikke sikkert, det var gået den vej i en privat virksomhed.”