Bliv en del af en spændende virksomhed i vækst
HVEM ER EKJ?
EKJ er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma med stærke grundværdier. Kvalitet gennem engagement er de ord, som vi har arbejdet ud fra, siden virksomheden blev grundlagt. I dag er vi ca. 250 medarbejdere i Danmark og Bulgarien.
KORT VEJ FRA IDÉ TIL HANDLING
Vores tilgang til opgaveløsningen er åben og fleksibel, da vores virksomhedsorganisation er smidig med korte beslutningsveje. Vi deler vores kvalificerede rådgivning med kunder og samarbejdspartnere og tilfører derved projekterne merværdi.
DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE
Vi favner bredt i vores opgaveløsning og har i huset fagligheden inden for alle ingeniørdiscipliner. Alle vores afdelinger tilpasses løbende, så de kan supplere hinanden og sikre den optimale kombination af faglig ekspertise.
Hos EKJ arbejder vi tæt sammen i tværfaglige teams. Vores stærke sammensætning af kompetencer og specialiserede medarbejdere, gør os i stand til at løfte projekter og skabe unikke løsninger.
PRAKTIKFORLØB
Hos EKJ har du mulighed for at komme i praktik som en del af din videregående uddannelse. En praktikplads hos EKJ er en praktikplads fuld af udfordringer i selskab med engagerede medarbejdere i en rådgivervirksomhed, der bygger på service, troværdighed og kompetence.
Vi tilbyder en alsidig praktikperiode med fagligt såvel som personligt udfordrende arbejdsopgaver. Vi tilrettelægger dit praktikforløb i tæt samarbejde med dig med afsæt i dine ønsker og vores behov.