Vil du sætte dit præg på betydningsfulde projekter?
Som en af landets førende teknik- og anlægsentreprenører får du i WK mulighed for at være med til at præge nogle af fremtidens store og komplekse projekter. Vi har en klar forventning om, at vores folk vil udfordres og udvikle sig karrieremæssigt og personligt. Vi er samtidig meget bevidste om, at det er vores medarbejdere, der udgør kernen i vores forretning. Så uanset om du går efter specialisering, ledelsesansvar eller den brede kompetenceflade, tilbyder vi en bred palette af muligheder. Den gode relation, selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet, kontinuerlig undervisning og samarbejde på tværs af afdelinger, er i fokus hos os.
Tværfaglighed er vores
kernekompetence
I WK løfter vi mange typer projekter - såvel enkeltstående fagentrepriser som total teknikentrepriser. Det kræver et særligt fokus på den tværfaglige indsats. Vi har alle kompetencerne under ét tag, så vi kan sikre optimal kvalitet på alle fagområder. Med en tværfaglig indsats sikrer vi samtidig en gennemsigtig proces med færre aktører og en skarpere kommunikation og projektstyring. Det er medvirkende til, at vi som landsdækkende teknikentreprenør, er en af branchens største og har kunder som inkluderer offentlige og private bygherrer, hospitaler, kraft/varmeværker, forsyningsselskaber, medicinalindustri, boligselskaber m.fl. Vi har to datterselskaber E. Klink og Holmskov Rustfri og dermed afdelinger i både Taastrup, København, Osted, Kolding, Aarhus, Skovlunde og Slangerup.
WK er en del af Aarsleff-koncernen, og sammen tilbyder vi One Company – et samarbejde, hvor WK og Aarsleff som et firma er inde over det totale byggeri – fra designoplæg over myndighedsbehandling til færdigt projekt. Det betyder større projekter, flere muligheder og en spændende hverdag.
Ny viden, ny teknologi
og kontinuerlig uddannelse
Som en del af en fremtidsorienteret virksomhed, vil du i WK få en stilling med faglige udfordringer og en bred kontaktflade på en arbejdsplads, som er præget af motivation og et tværfagligt samarbejde. Kombinationen af vores tværfaglige tekniske kompetencer betyder, at du vil få en alsidig hverdag med gode muligheder for personlig og faglige udvikling i kraft af vores størrelse og brede portefølje af spændende projekter. WK er en uformel organisation, hvor faglighed og kvalitet er i højsæde. Vi tror på frihed under ansvar, hvor det er væsentligt, at du som en del af WK organisationen har fokus på at bidrage til et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
”Mulighederne er store og læringskurven er stejl for nyuddannet ingeniører i Wicotec Kirkebjerg. Din teoretiske viden bliver udfordret hver dag af praktiske udfordringer, samt der er rig mulighed for ansvar og personlig kompetenceudvikling.” - Mathias J. Larsen, VVS-ingeniør, cand.polyt.
Kom og få en snak med os på vores stand og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig. Du finder os i One Company standen, hvor vi står sammen med vores søsterselskaber Aarsleff og Aarsleff Rail.