Close

Et professionelt netværk skaber ­karrieremuligheder

Frederik Lundberg arbejder som projektleder i virksomheden Agilent. Flere af hans ansættelser er kommet via referencer og informationer fra netværket. Han har bl.a. arbejdet for Novo Nordisk og Novozymes. Uddannelse: civilingeniør i kemi fra DTU, 2005, og HD i ­Økonomistyring og Procesledelse fra CBS, 2012. Foto: Kasper Løjtved.

Marianne Bom & Rie Jerichow, Publicér

At have et professionelt netværk er en fordel på jobmarkedet, siger Frederik Lundberg, der er mentor og har 14 års erfaring som ingeniør. Men hvordan får man et netværk?

Når private virksomheder har et ledigt job, ser de sig ofte omkring i deres netværk. Det sker ved seks ud af ti ansættelser i store, private virksomheder og i 70 procent af tilfældene i mindre firmaer, viser konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2019. Virksomhederne bruger samtidig andre kanaler for at finde en medarbejder. Mest udbredt er stillingsopslag, dernæst netværk og søgninger på netværksportalen LinkedIn. Det udbredte træk på netværk bekræfter, at det kan være en fordel at kende nogen, der kender nogen, når man søger job. ”Det kan være svært som nyuddannet at få hul på opgaven med at skabe et professionelt netværk. Men det er vigtigt at komme i gang. Det tager lang tid at oparbejde og vedligeholde netværket, og man kan ikke vente med at lave det, til man har brug for det,” siger Frederik Lundberg. Frederik er en erfaren ingeniør og har været mentor for mere end 40 personer i samarbejde med blandt andet DTU, IDA og Copenhagen Career Programme. ”Samtalerne med yngre mennesker handler ofte om, hvordan de kommer ud af busken. Starten kan være svær, men jo flere der er i netværket, desto større kan man lave det,” siger han.

Frederiks gode råd til at opbygge netværk
Mød folk ”face to face”.
”Jo mere du kan møde folk »face to face«, desto bedre. Jeg er selv ikke super udadvendt, men når jeg står i situationen, så kan jeg alligevel godt lide at fordybe mig i samtalen. Det handler om at forestille sig, hvad den anden kunne være interesseret i at tale om og tage afsæt i det. Jo bedre man er til messer og konferencer, desto mere skal man gøre det. Men giv den direkte dialog en chance, selvom du synes, at det er svært. Det gælder også telefonsamtaler, som kan være bedre end mails til at føre en dialog. Den er også god til dialog i stedet for kun at e-maile. Man skal slet ikke ud i e-mail kanvas, hvor man sender samme besked til mange.”

Vær parat til “hit and miss”
”Som ung ingeniør kan man føle, at man ikke har meget input at give. Man er nødt til at forberede sig lidt på den dialog, man gerne vil have, og så tage mod til sig for at tale med folk. I starten kan det opleves som »hit and miss«. Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke.”

Tips til ­elevatortale
At kunne præsentere sig selv med relevant information er en god ting, når du netværker.
Det kaldes at holde en elevatortale. Den varer fra et halvt minut til to minutter. Du tilpasser den hver gang til den person, du står overfor. Det er en god idé at øve sig. Sådan gør du:

    • Lav en fængende start, hvor du tager afsæt i din modtagers ­verden. Vedkommende skal opleve din henvendelse som ­relevant: ”I er jo netop nu midt i en interessant ­udvikling…” eller ”jeg deler jeres interesse i xxx”.
    • Sig dit navn tydeligt og evt. din titel.
    • Giv et konkret eksempel på det behov, du kan dække, eller det problem, du er interesseret i at løse.
    • Lav en dialogskabende afslutning, hvis det er relevant: ”Kan vi tales ved senere..?”

Kilde: Teknisk Landsforbunds guide til studerende https://tl.dk/karriere/studerende/guides/.

Ring på hver eneste job, du søger
”Du skal have fat i den person, der skal ansætte dig. Det er ikke så normalt, at ansøgere ringer, men fem minutter kan man godt ringe og høre, hvad de er interesseret i. På den måde får du viden om virksomheden, og hvis I har en god dialog, har du måske fået dit navn ind på lystavlen. Det kan være, at du ikke får jobbet, men det kan være, at personen kan huske dig to år senere, når de igen har et ledigt job.”

.

Byg dit netværk op på LinkedIn
”Når du synes, at der har været en meningsfuld kontakt, så invitér folk til dit netværk på LinkedIn. For eksempel hvis I har haft en korrespondance eller har talt sammen til et møde. LinkedIn er effektivt, fordi folk kan finde dig igen, og du får adgang til dit netværks netværk.”

Giv næring til dit netværk
”Efterhånden opstår et netværk. Hvis man er aktiv i netværket og holder kontakten, kan det hurtigt vokse. Nu handler det om at være gavmild og hjælpe andre for at vedligeholde relationen. Man starter med at give – ikke med at tage. Det kan for eksempel være at hjælpe med referencer eller at dele viden. Så får man et rygte som én, man kan spørge om hjælp. Vær gavmild, men pas på med ikke at være så gavmild, at det tager for meget af din tid.”

Find en sparringspartner
”På alle universiteter og i mange organisationer er der hjælp at hente til at få en mentor eller en sparringspartner, hvis man har brug for det. Jeg synes, at man skal finde en, som er bare lidt længere i arbejdslivet, end dér hvor man selv er.
Så har personen en frisk erindring om det sted i karrieren, hvor man selv er. Det er vigtigt, at du mener det alvorligt, at du ønsker udvikling. Du skal være klar til at rykke på de punkter, som du har søgt sparring på. Ellers spilder du jo både din egen og den andens tid.”