
Bliv virksomhedsvært!
Bliv virksomhedsvært – og skab netværk!
Med DSE-poloen på og titlen som virksomhedsvært får du en enestående mulighed for at få personlig kontakt til din drømmevirksomhed. Du bliver vores ansigt udadtil til Danmarks største job- og karrieremesse fra d. 10. – 11. april 2019.
Som virksomhedsvært får du ansvaret for forplejning af 3 – 5 virksomheder, alt imens vi sørger for forplejning til dig. Du inviteres desuden med til messemiddagen, får en unik messegave og et brag af en efterfest! Sammen står vi for at danne rammerne om messen. Udover godt selskab, netværk blandt studerende og kontakt til virksomheder, så lover vi hyggelige stunder sammen.
Hvis du er interesseret så kom forbi et af vores kontorer og hør mere!