
DSE Messe Aalborg 2023
De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) byder igen velkommen til Jyllands største job- og karrieremesse for ingeniørstuderende!
Messen bliver afholdt onsdag den 11. og torsdag den 12. oktober i Gigantium i Aalborg fra kl. 10:00 til 16:00.
På Messen deltager over 60 virksomheder og flere spændende organisationer, som er klar til en snak omkring hvad de har at byde på.
Derudover vil nogle virksomheder holde foredrag, hvor der er mulighed for at få et detaljeret indblik i virksomheden.
Programmet over virksomhedspræsentationerne kan ses længere nede på siden.
Der er mange årsager til at deltage på Messen. Der er blandt andet mulighed for følgende:
- Snak med virksomheder omkring job efter endt studie, studiejob, praktikplads eller projekt- eller specialesamarbejde.
- Få et detaljeret indblik i virksomheder, for eksempel; hvad de laver, hvilke afdelinger er relevante for dig eller hvad gør netop dén virksomhed fed. Denne viden kan hjælpe dig med at skrive den “motiverede og målrettede uopfordrede ansøgning” på den rigtige afdeling samt at skrive den motiverede ansøgning på den opslåede stilling. Således kommer din ansøgning nemmere igennem HR-afdelingen og virksomheden kan tydeligt se, hvorfor du er motiveret for at arbejde for dem.
- Udvid dit netværk og få personligt kendskab til virksomheder.
- Få afklaret hvilke virksomheder passer til din profil.
- Få øjnene op for nye veje og muligheder med din uddannelse.
- Hør om virksomhedernes nyeste projekter.
- Hør om muligheder blandt studenterorganisationer.
- Hør om muligheder i DSE.
- Deltag i en masse konkurrencer.
- Få en gratis hotdog.
Så tag fat i dine studiekammerater, kom forbi Messen og mød en masse spændende virksomheder!
Events op til Messen
TBA:
Messeassistent
Igen i år har du mulighed for at komme med bag kulissen på Jyllands største job- og karrieremesse for ingeniører. Som messeassistent deltager du på Messen i de to åbningsdage – den 11. og 12. oktober, hvor du har mulighed for:
- At skabe et godt netværk med din drømmevirksomhed.
- At få indblik i hvad det betyder at være DSE-medlem.
- At deltage gratis i messe-middagen, hvor både DSE’ere og virksomheder deltager, og hvor du har muligheden for virkelig at lære virksomhederne at kende.
- At deltage i en fest efter Messens afslutning torsdag den 11. oktober om aftenen.
- At blive en del af et sjovt og hyggeligt fællesskab i DSE.
Det forventes, at du deltager til begge messe-dage samt torsdag aften, hvor messen skal tages ned igen.
Tryk her for at blive messeasssistent
Deltagende virksomheder
TBA:
CV-check
Hvis du medbringer dit CV har du mulighed for at få et gratis CV-check.
CV-billede
På Messen har du mulighed for at få taget et gratis og professionelt billede til dit CV!