Pejling er DSE’s virksomhedshåndbog for ingeniørstuderende og færdiguddannede. Pejling betyder retning. Formålet med håndbogen er at hjælpe dig med at finde din retning og vejen til drømmejobbet. Vil du være leder, specialist eller generalist? Vil du arbejde i Danmark eller i udlandet? Håndbogen indeholder tips og tricks til at skrive ansøgninger, dit CV og meget andet. Pejling er nyttig under hele din uddannelse, fra første til sidste dag.
Du kan læse Pejling enten i den online version nedenfor eller finde en trykt version i en af vores mange katalogstandere rundt omkring på Aalborg Universitet, DTU Lyngby Campus og DTU Ballerup Campus.
Pejling indeholder artikler om studieliv, job/karriere og virksomheders beskrivelse af dem selv. Der er artikler skrevet på baggrund af interviews med erhvervsfolk og studievejledere. De mange nyttige informationer gør, at du kan bruge håndbogen som et uundværligt og effektivt værktøj til at realisere dine drømme. Brug den også som et opslagsværk. Den bliver udleveret gratis til studerende på flere universiteter, blandt andet AAU i Aalborg og DTU i Lyngby og Ballerup. Den udkommer i starten af marts måned hvert år.
Guides til CV, ansøgning og meget mere!
Se hvilke virksomheder, der leder efter dig!
Spændende artikler som vejleder om studiet og efterfølgende karriere
I håndbogen finder du svar på typiske spørgsmål og historier om, hvad andre har gjort. Andres erfaringer kan være en stor inspirationskilde og øjenåbner. Pejling handler også om at finde praktikpladser, projektsamarbejder, studiejob og jobsøgning efter endt studie. Du kan desuden læse om udlandsophold, sommerskoleophold, graviditet under uddannelsen, netværk og kontakt til erhvervslivet. Der er en god chance for, at du bliver afklaret i forhold til dine egne spørgsmål.
Uden hjælp kan det være svært at få kendskab til spændende ingeniørvirksomheder, der er fagligt relevante for dig. I Pejling bliver virksomheder inden for et bredt udvalg af forskellige fagområder præsenteret. Pejling er håndbogen, hvor du får et overblik over hvilke virksomheder, der er interesseret i lige præcis din studieretning. Du får indblik i, hvad deres fokus er, og hvad de kan tilbyde dig som studerende eller færdiguddannet ingeniør.
Er du ingeniørstuderende eller færdiguddannet ingeniør? Er du på jagt efter dit drømmejob? I Pejling kan du finde tips til, hvordan du kommer tæt på at skrive den perfekte ansøgning og det gode CV. Via Pejling kan du desuden læse, hvordan du bedst videreformidler dine faglige og personlige kompetencer i netop jobansøgninger og til jobsamtalerne. Du vil altså blive klædt på til de vigtige jobsamtaler, hvor du skal være klar med de rigtige svar.
Copyright De Studerendes Erhvervskontakt 2018. All rights reserved. - CVR: 14686002